Bla bla

Fiiiiine sydvest. Som er SUR. Som Citrooooner.

R.I.P. R.A.P.

Det her er en ælling. Den er død nu. Men i ca. 5 timer boede den hos mig. I en skotøjsæske. Søde søde bittekæreraredøde ælling. Min mormor mente en lille ceremoni var på sin plads, så den er nu begravet med et spadestik (jeg stak spaden i noget jord, løftede lidt, lagde ælling ned, trak spaden væk, jorden lagde sig oven på ælling, jeg bankede lidt med spaden, ælling var begravet). Min oprindelige plan var at tage den med til Valby, så den ku bo i mit køkken. Og selvom jeg har det rigtig dårligt over at sige det, er jeg lidt lettet. Jeg kender ingen andre med ællinger eller ænder som jeg kunne invitere, og uden sociale skills, ville den aldrig overleve i naturen når den engang var voksen nok til at komme ud i virkeligheden igen. Men her! Er (var) den ikke bare fandens kær?

Påmfritssøndag

Nåhmen hej. Længe siden. Igen igen vil jeg forsøge at give kunstigt åndedræt til det her gudsforladte sted, ser jo ud til C helt har forladt atmosfæren. Der sker ingenting INGENTING i Valby i dag. Overhovedet. Og jeg har ikke tænkt mig at gøre noget ved det. Overhovedet. Men her er en liste over ting der ikke sker:

* Jeg rejser mig fra sofaen og begiver mig udenfor i det gode vejr
* Jeg rejser mig fra sofaen og fylder opvaskemaskinen for derefter at trykke på tænd knappen
* Jeg rejser mig fra sofaen og rydder op fra rødvinsbrandert i går
* Jeg rejser mig fra sofaen og går i bad
* Jeg rejser mig fra sofaen og støvsuger
* Jeg rejser mig fra sofaen

Men forresten - der er kommet en kommentar. Som hverken er en reklame eller skrevet af enten C eller jeg. Det er lidt spændende. Så er det næsten som om man har en sej blog. Sådan en som ukendte mennesker læser. Eller en enkelt ukendt. Ikke helt alligevel så sejt så.

Sofaen kræver opmærksomheden tilbage.

/M

Happy Nation - Nu i Valby!

Der er dælme sket meget siden C skrev sidste indlæg om den hjemlige idyl. Idyllen er der stadig, men et nyt og langt langt rarere sted. Nemlig Happy Nation Down Town Valby. Vi er nu stolte lejere af verdens bedste 3-værelses lejlighed uden låg (her er nemlig så stort, at man må råbe hvis den ene befinder sig i stuen, og den anden i køkkenet). Det er fantastisk, intet andet ord beskriver det bedre.

Derudover er vi nu med i klyngen af arbejderklassen. Vi har taget orlov. Orlov fra stress, gruppepis, lange kedelige togture, eksamener, marken og betonbygningerne. Hell yeah! Og det er skønt. Jeg tror jeg kan tale for os begge, når jeg siger det er et ret godt valg vi har truffet.

Målet med orlovet, er 2½ måned i paradis til sommer. Vi rejser, ja vi gør sgu så, vores vej. Væk fra Danmark og ned til Peru, Bolivia og hvad vi nu ellers støder på af lande, og derefter starter vi igen på den røde højborg RUC.

Nåhmen det var lidt om planer, fortid osv. Udover alle de store omvæltninger, sker der også en masse af de der små hændelser, som egentlig gør hele forskellen.

Lidt fakta fra Happy Nation: (hvor "biiip" står skrevet, er det fordi jeg har valgt at censurere lige netop hvem af os der er tale om, eftersom selvcensur jo er blevet så populært)

* biiip er nu ikke længere i stadiet "LoveSick".
* M har efter en stolt årrække som ejer af telefonisk oldsag, erhvervet sig ny smart brugt mobil.
* C har opnået at bruge et års forbrug af telefoni på en måned.
* biiip og biiip har i en og samme bytur formået at erhverve sig 1 stk. guitarstrengpåsætter samt 1 stk. håndværker.
* C og M formåede at holde nytår i selskab med Rhett Butler, 2 flasker rødvin, cola og kakao samt mad fra den kinesiske og havde en fantastisk aften.
* biiip er faldet i igen med knuden.
* M er blevet klippet - omfg.
* biiip og biiip er til dato stadig småalkoholiske bæster, som altid hungrer efter whiskey.

Så.. Ja, lidt nyt og lidt ikke så nyt. Om alting er, er alting stadig sjovt. Happy Nation går nu et nyt år i møde, vi forventer selvfølgelig endnu flere fuckups, endnu mer LETMÆLK og flame offs - det kan vel aldrig undgåes? - og sidst og mindst en masse nye tiltag til nationen. (Vores væg er stadig under konstruktion, sammen med vores selvbyggede sofa, dog er Axl pænt hængt op som alterego under guitaren!)

Godt nytår og hejs.

/M

Hjemlig Idyl

Som nogen måske ved, fordi vi måske har skrevet det tidligere, eller måske fordi de kender os i virkeligheden, så er M og jeg flyttet sammen og det går bare godt. Eks er vi bare rigtig god til ikke at lave en skid sammen - hvilket er alt for sejt, når begge studerer; vi er også gode til at supplere hinanden overfor andre mennesker, selvom vi måske er en smule offensive engang imellem - især når man ikke lige er inkluderet i Happy Nation og ikke har nogen forudsætning for at vide hvad smoke off betyder, - eller LETMÆLK! brølet ud over en sagesløs forsamling på et værtshus, for den sags skyld.

Men det aller bedste er nu at grine som noget af det første hver morgen når man vågner. Og det er sket hver morgen. F.eks. fordi M falder ud af sengen fordi hendes telefon ringer. Eller fordi vi spontant begynder at klappe, fordi skabet er lavet af klaptræ. Og viskestykket skal man bede om hviskende, fordi det jo er et hviskestykke.

Så indtil videre går det godt. Der er mange uhyggelige sammenfald i vaner, men der er også ting som er potentielt undergravende for vore begges videre tilværelse. Som eks. trangen til at sidde foran computer. Stjæler mange, mange timer af liver...

//C

Morgenkvalme

”Lige nu, i Paris, der gør designerne faktisk det at de går ind og tager babymos, og så supplerer de med piller, som er antirynkepiller, så på den måde er det i hver sin ende af skalaen.”

Det er Go’ Morgen Danmark, det er kvinde med et arsenal af pilleglas der i antal lang overgår det antal timer Stirre-Anders har undladt at blinke i hele sit liv, det er Jes Dorph, der ser ud som om han er ved at falde i søvn/har kvalme over at være nød til at spørge ind til de algepiller hun har medbragt ud over babymosen. Da hun ytrer ordene ”Nu har alger været omtalt så dårligt længe - hunde der er døde af dem og så videre - så tænkte jeg at jeg ville slå et slag for de GODE alger; faktisk var jeg på algekur hvor jeg i to dage bare drak igennem med alger” ser han ud som om han er på grænsen til katatoni. Og i det øjeblik undlader JEG at blinke det længste antal minutter i mit liv, jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at bremse den indgående mængde af uforståelige informationer.

Det er morgen-TV. Det er meningen af det skal peppe een op til en lang og anstrengende dag som menneske i det danske samfund. Jeg finder mig selv blivende mere og mere skeptisk og kritisk, sarkastiske bemærkninger flyver gennem luften, og hvis jeg ikke holder op med at de det skidt, får jeg flere rynker end jeg ville have haft på nuværende tildspunkt hvis jeg havde været fiskerkone i Esbjerg i 1890 med 10 døde børn bag mig og 15 levende, der alle havde hhv kolera og syfilis. Man siger at time takes its toll but not on the eyes, hvilket ikke kan passe i disse tider med morgen tv, for jeg er sikker på at jeg netop følte mit ene øje begå sympatidrab på det andet, hvorefter det bevidst trak alle øjenvipper på sin egen side ind, i håb om at blænde sig selv.

Nu venter jeg bare på at mine trommehinder spontant sprænger sig selv.

//C

Happy fucking Nation!

Riiiiight.

Planet Janet.

Stener dag. Årsfest på RUC i går. Status: hovedpine og tømmermænd. Severe. Jeg tror makeuppen har integreret sig permanent i min hud. Eller også har de sorte rende helt andre årsager. Fuck.

Nåmmen ellers er tingene lig med happy nation. Vi har fået lejlighed, M og jeg. Efter en uge fuld af stress og pis. Og boligmangel og lort. Tænk at det kan være så svært at finde en skide fremleje.

Men nu er den i hus, som man siger. Vi flytter mandag.

Riiiiiiiiight!

See ya

//C

Om Tørst og Enøje

Nåh. Her kommer så min update på hvordan verden ser ud i Gnaverperspektiv for tiden:

Vi (C og M) har fundet bolig. Fremleje 2 måneder på Nørrebro i lækker, lys lejlighed på stille og rolig vej men alligevel tæt på det hele. Jahr!! Så det var jo en god ting.

Udover det.. Ja. Så er der kun dårlige ting at fortælle lige umiddelbart, og det gider jeg ikke. Af flere grunde: Det er ikke nødvendigt, det er ikke videre interessant og det er en killer for den gode stemning vi normalt er så dygtige til at opretholde herinde i vores hyggelige 2. home.

Men.. Vi lever højt og helligt på vores Happy Nation Planet Janet og efter vi mødte D&D, har verden trods alt føltes sjovere end nogensinde.

For nu lige at sige et par ord om det der Ungarn. Unge Garn. Det var fedt, rigtig rigtig fedt. Og jeg håber vi snart kan sige adjö til DK og drage ud på nye eventyr. Det var vi nemlig ret gode til.
Ja.

Og nu er jeg dælme tørstig.

/M

(Lige for at nævne en enkelt dramatisk hændelse fra gårsdagens oprydning, som egentlig bare var tidligere i dag, men klokken er nu over midnat, ja, så skete det ganske forfærdelige at Enøje var ved at ende sine dage i en sort sæk sammen med kasseret tøj. Heldigvis - og det bliver sagt med bævende stemme - opdagede jeg hans ene ben stikke ud mellem en spraglet striktrøje og mine tidligere yndlings armygrønne bukser som nu er itu, og jeg må indrømme at mit hjerte sprang et enkelt slag over! Tænk hvilken skæbnesvanger tid jeg ville have gået i møde uden Enøje. Min dyrebareste følgesvend.)

RATING

Det kunne jo være at man skulle prøve at gøre en indsats for at få det her virtuelle skidt til at leve lidt. Men der er bare ikke så meget sjovt at skrive om for tiden. Så her er en kort (og upersonlig) update:

Startet på RUC. Rating: :-/
Arbejdet for Nordstat. Rating: :-(
Første whiskybrandert siden Budspest. Rating: :-0, :-D, :-/ (blandet experience, men whiskyen var som den skulle være!)
Første osetur siden Budapest. Rating: :-D
Første projektgruppedannelse siden sidste semester. Rating: AAARGH!
Første projektgruppe siden sidste semester. Rating: HURRA!
Første kig på saldoen siden Budapest. Rating: HURRA!
Første pokerspil siden Budapest. Rating: JEG VANDT!
Vejret siden Budapest. Rating: FUCKED UP!
Fremtidsudsigter. Rating: Uhyggelige.

/C

Når psykopaterne danser tango på mit humør

Så hygger livet sig igen på min beskostning. Som det dog bare moser derudaf og så må man bare hænge på, eller blive udskældt for at være en doven og forkert borger som skal gå med aviser til 5 kroner i timen for at fortjene at eksistere. Hey vent - har jeg lige sagt at livet er en borgerlig politiker? My mistake. Livet er ikke blot en blød og lidt lattervækkende liberal som de findes her i DK (med løg på), men en højreekstremistisk, kristenfanatisk, møgfacist fra de mørkeste afkroge af USA.

Hvad skal alt dette til for, spørger du? Det ved jeg ikke, svarer jeg. Men jeg ved at jeg er startet på RUC igen og at det er værre end at betale sin tandlægeregning. Det er faktisk værre en værre end at betale sin tandlægeregning, for hvis den er stor, er det faktisk ikke min tandlæges skyld, eftersom hun er en af de billigste i København. Men min egen, fordi jeg - trods sammenbidte forsøg - ikke kan holde mig fra sukkerholdige sager og ikke altid gider at børste tænder 3 gange om dagen.

Det er så slemt at jeg allerede glæder mig til efterårsferien.

/C

Stalk stalk langeben

Jeg har fornøjelsen af at bo i en lejlighed som ligger meget tæt op ad en anden bygning også med lejligheder. Mellem os er en lille gård og i kælderen i modsatte bygning, holder et bordel til. Det vil sige at der hver aften/nat er en lind strøm af skumle mænd som trasker ind og ud. Og altså ind og ud af min gård. Og det må de for så vidt selv om. Det er deres penge, ikke mine.

Men. Jeg har et problem. Eller jeg tror jeg har et problem.

Mit badeværelse ligger så man kan kigge op nede fra gården af. Og også så de lejligheder overfor har frit udsyn. Jeg har så sådan nogle hvide persienner, så om dagen føler jeg mig ganske rolig.

Om aftenen dog. Og nu er det ikke så sjældent jeg tager et bad efter mørkets frembrud. Ja, om aftenen er jeg meget i tvivl om hvor meget man egentlig kan se. Og ikke nok med at jeg har på fornemmelsen at mine persienner ikke skjuler specielt meget når det er mørkt udenfor og jeg står i spotlight inde bag, så er mit badeforhæng gennemsigtigt.

Det eneste jeg reelt kan gøre, er at tænde for det varme vand inden jeg smider tøjet, så jeg kan nå at dugge alt til inkl. vinduerne, inden jeg udfører ritualet. Dog husker jeg det sjældent. Faktisk altid først bagefter. Og da er det jo på sin vis ret meget for sent.

Nu er det så at jeg har tænkt på at få en eller anden af mine venner til at stå nede i gården en mørk aften og lure, for lissom at give mig enten ro i sindet eller skræmme mig nok til at jeg får mig et nyt badeforhæng. Men. Ærligt. Jeg vil sgu ikke udsætte en veninde for det. Den der linde strøm af skumle mænd med kun en ting på hjernen. No way. Og. Ja, jeg har ærligt ingen drengevenner jeg vil udsætte det for heller. Så nu har jeg tænkt på. Jeg får en af mine venner til at opholde sig på badeværelset, mens jeg selv går ned i gården. Kan jo bare lade som om jeg skal af med noget skrald, hvilket jeg egentlig altid skal.

Så C - er du frisk? Ku være hyggeligt med sådan en lille stalkerleg en aften efter mørkets frembrud. Uha.

Nåh, luderen kalder. Og altså ikke nede fra gården, nærmere præcist hende på Vesterbro. Whiskey/Cola - yes mam.

/M

Im a good parson!!

Tidligere på dagen hev jeg en bog ned fra hylden. Min rejsebog fra mit halve år i Australien. På tirsdag smutter mig og C som sagt sydpå (ok, ikke helt så sydpå, men stadig) og til formålet har jeg indkøbt et stk. stribet rejsebog som vi i fællesskab har tænkt os at skrible i dernede, når nu vi ikke har vores elskede bærbare med på slæb.

Nåh, men tilbage til min rejsebog. Bagerst i bogen fik jeg diverse bekendtskaber til at skrive en eller anden form for hilsen. De fleste fra nogle rigtig fine mennesker, så det er sjovt og rart at sidde og læse. Det er rimelig længe siden jeg sidst kiggede i bogen, og da det nu er over 2 år siden jeg kom hjem dernedefra, er det en del mennesker jeg stille og roligt har glemt alt om. Jeg slår op på denne her side. Og. Ja. jeg tror lige jeg finder mit webcam frem og tar et billede. Det skal næsten foreviges og sendes i cyberspace.

Der står:

It was very short time we were together.... but I was happy with you!! I was sorry waked you up by 1 falt down cream!! and thank you didnt upset on me!! Your so pretty and good parson!! I like you! Please keep in touch and enjoy your real life in Holland

I hope to see you again in your country or somewhere in world!

Take care BY YOKO from Japan

***

Ja. Jeg kan ærligt ikke huske hende (?) men der står længere nede at jeg mødte hende i Perth og eftersom jeg i Perth boede et ret usselt sted med køjesenge og en masse japanere, er det jo nok ret sandsynligt. Om hun har tabt et eller andet creme i hovedet på mig, husker jeg heller ikke. Men jeg har tydeligvis gjort et indtryk af en eller anden art. Og selvom jeg ikke aner hvorfor hun ønsker mig et godt liv i Holland, er det da sødt =)

/M

Hyggestunder

Hyggestunder opstår når man har haft øjenbetændelse i en uges tid og derfor kun har haft kontaktlinse i det ene øje, resulterende i en gradsforskel på -4 på de to. Når man så endelig - under truslen af kontaktdermatitis (det hedder det sgu!) - vover sig ud i at tage linse i det dårlige, er det overvældende. Og faktisk enormt svært at fokusere. Lidt ligesom hvis det ene øje hang ud af hovedet på mig og kiggede sådan lidt af egen kraft og efter egen vilje. Ved ikke om det nogensinde er set i verdenshistorien, men det lyder som en udemærket beskrivelse af hvad der foregår her.

Hyggestunder opstår også når man har set 2 Elvis-film på Film-kanalen og begynder at føle en snigende forelskelse for manden det gik så grueligt galt. OG som har været død i en million år. Hader du ikke også bare at være forelsket i en død person? Svarer lidt til at være forlsket i Tom Cruise i Top Gun og så se han i levende live i dag.

Hvad sker der i øvrigt for de der Scientology-personager? Og med personager mener jeg de mennesker som har så lidt forstand at de lader sig lokke af noget så stupidt. Selvom man har flere penge end man kan nå at bruge på 4 liv og status som en Gud og ved, at millioner af mennekser verden over der ville give deres ene nyre for at slikke på ens arm, - kan man så stadig ikke gennemskue fusk når man støder på det? Det er jo allitiders mystisk.

Forresten har jeg tænk mig at forsøge mig med en beskrivelse af i onsdags, hvor M og jeg igen gjorde byen usikker ved at vove os udenfor klostrets mure. Så besøg party-bloggen hvis du vil have en anmeldelse af de steder vi gæstede.

Ciao margaritas! C.

Miss Piggy

http://drawapig.desktopcreatures.com/gallery/large.asp?id=1191312&p=0&hof=1&q=personality+test

This is my pig. There are many like it, but this one is mine. Without my pig I am nothing. Without me, my pig is nothing.

/C

Curiosities of the Modern World

Jeg har været vidne til nogle semi-spøjse ting her indenfor de sidste par dage. OG det er gået op for mig, at jeg bor i et akvarie til 450.000 kr.

1) M og jeg overvågede en uforsigtig slash ignorant genbo lege tag-fat med sin øh pølse for åbne gardiner, tidligt på aftenen, med lyset tændt i hele lejligheden. Does he not know noget så simpelt, at tændt lys plus mørkt udenfor er lig med perfekt udsyn (indsyn?) for nysgerrige og - i vores tilfælde - tilfældige blikke? Does he want to be watched når han leger stress-relief med sig selv, foran computeren? I´m in the dark og ENOGH with the engelske! Jeg undrer mig bare. Måske skulle jeg selv skære ned på timerne i halvnøgen og semi-kompromitterende tilstand for åbne gardiner.

2) Min genbo lige overfor har fået en sød kat. En sød trefarvet missekat, som sidder i vinduet og kigger og sikkert keder sig, fordi den ikke får lov til at udfolde sine katte-instinkter tilstrækkeligt og tilfredsstillende på 4. fucking sal! (jeg er imod katte og hunde i lejligheder). Men i dag sad den så, ved siden af et strygejern (!!??), i det åbne vindue. Genboen har åbenbart ikke læst de seneste rapporter om folk der får husdyr i hovedet fordi husdyret ikke helt lige tænker over at der er 10 meter frit fald under det, hvis det får lyst til at springe efter en flue/brumbasse ud af vinduet. Stakkels mis. Jeg tror jeg bortfører den.

Alt for nu. Agurketiden er måske overstået? Stay tuned!
/C

Flere morderiske tiltag.. Ikke helt af samme skuffe. Nærmere kommode. Om noget.

Feriestemning ...

Nåh. Men Grækenland var.. VARMT! Fårking varmt som dernede i helvede. ad. Men også rart. Især rart fordi der var denne dersens rare, store våde swimmingpool. Tark - ble der sagt!

Her er stille. C, hva har du lavet mens jeg var nede i sydens sol? Slet ingenting? Øv.

Men nu er jeg tilbage på min pind. Og om 1½ uges tid pakker jeg sydfrygterne og tager C under armen. Vi hopper på et fly til Budapest, hvor vi skal tilbringe 13 TRETTEN (det er dælme længe) dage. Hva pokker laver man i Budapest?

***

Jow. Jeg vil lige forsøge at genskabe et brudstykke fra en af de evigt tilbagevendende samtaler jeg har med J. Sådan går det med kombinationen døv/mumlen:

J: (i sengen med ryggen til) "Mmmm.. Du sfjrdfrefergjdvfdvfdgerg dfdrergfregvcbfr..........."

M: "AHVA'??"

J: "...Du er dgbghnjuykmkjkhfgfgdfxtregfdfdfgfbggtgltrg...D......."

M: "AHVA SIGER DU???"

J: (råbende) "JEG SIGER DU ER DEJLIG!!!!!!!!!!!!!" (med lettere irriteret stemme)

M: "NÅH!".

..Sådan dræber man romantik. Bang du er død.

/M

Hold På Hat og Briller!

... for nu afslører jeg en groundbreaking opdagelse!

Det har længe været en af mine missioner her i livet at bekæmpe generaliseringer omkring kønnene, især dem der går ud på, at eks. mænd er klogere end kvinder fordi de har en større hjerne og at kvinder er bedre til at multitaske end mænd, fordi noget i evolutionen fra reptil til menneske har bibragt dem netop det. Nu har jeg i sandhed fået hagl til bøssen. Især når det handler om multitasking, som gerne er en af de forskelle der inddrages som bevis på dit og dat og som grundlaget for den ene hovedløse fordom efter den anden.

I denne weekend har jeg arbejdet for et markedsanalysefirma og jeg har skullet ringe rundt til tilfældige mennesker og spørge dem om deres internetopkoblinger og om hvor tilfredse de er med dit og dat og blah blah, sådan så en på markedet dominerende udbyder kan beregne hvordan de rager resten af kunderne til sig. I den forbindelse har jeg snakket med et utal af unge mænd med dybe stemmer i alderen 23 til 29, som alle mente at have en indgående kendskab til minimum 3 udbydere. Hvilket, might I ad, betyder at det beliver et meget langt interview. Og når man sidder og stiller spørgsmål og engangimellem bliver flirtet med, i halve timer i træk, kan man godt høre hvad der foregår i den anden ende af linjen. Nogle drikker kaffe, nogle ryger smøger, meget få spiser, nogle smsser, nogle har besøg og andre - og det var alle mænd - spiller computerspil eller skriver samtidig. Og - might I add - det helt uden at miste koncentrationen! Faktisk vil jeg mene, at de bedste interviews var lavet med nævnte unge mænd, for de blev ikke utålmodige undervejs, fordi de rent faktisk kunne underholde sig selv samtidig.

Så alle de løgne om mænd og kvinder og hvad de kan og ikke kan og hvilke roller de er skabt til at udfylde i samfundet pga. netop det, - de falder til jorden nu. Med et brag. Og nyopdagelsen står bøjet i neon henover skærmen (jeg skal se om det kan lade sig gøre, ellers må du forestille dig det)!:

MÆND KAN MULTITASKE!

De kan endda meta-multitaske, hvor man taler om det man laver, mens man laver det! Hallelujah! Ring til CIA, we have a new deadly weapon! Den multitaskende mand som infiltrerer fjendtlige regeringer og laver flere ting samtidig og dermed outsmarter den fjentlige efterretningstjeneste, fordi spionerne ikke forestiller sig at manden er i stand til både at stå foran den der bod og spise en hotdog og glo på en damerøv der svanser forbi og samtidig sende hemmelige beskeder med øjnene til den affiliated spion der står klædt ud som kaktus i vejkanten (det er tydeligvis en af de spioner som ikke kan overskue så mange ting på en gang, der har fået dén tjans)!

Ja JEG er ikke overrasket, men jeg kender et par stykker som med fråde om munden ville angribe denne konklusion, også selvom den fremkommer på baggrund af uangribelige empiriske beviser (mellem 8 og 13 unge mænd og det er bare min share).

/C

Når Man Mindst Venter Det

....kan de dejligste ting ske. Behold:

Jeg så et velkendt ansigt på kontoret i dag, meget overraskende. Den fastansatte receptionist jeg deler jobbet med, - M.M. -, har lavet sir eget lille kontor ovre ved konvolutterne og frankeringsmaskinen og har bl.a. indrettet en fin collage af billeder på en opslagstavle. Eftersom jeg har noget at lave - telefonen har ringet 1 gang siden klokken 8 -, har jeg masser af tid til at udforske omgivelserne (læs: snage, også jf. min sidste indtastning). Så jeg smutter over for at se hvem hun har hængende.

Og hvem kigger ned på mig? Jake. Sådan her. Men uden teksten. Billedet er for øvrigt fundet hos Jake Watch.

/C.

Så Gør Dog Noget!!!!!

Det begynder at blæse. Min persienne (?) bevæger sig i hvert fald en smule. Mere end den har gjort de sidste par dage. Det er et godt tegn. Måske et tegn på regn.

Det afskyelige ved det her er at jeg under normale ikkehedebølge tilstande generelt er utilfreds med regn. Generelt er jeg vel bare et brokkehoved. Jeg brokker mig tit og ofte over vejret. Mest når det er koldt dog. Jeg afskyer kulde. Og derfor ser jeg mig også nødsaget til om vinteren at smutte i hi så snart jeg har mulighed for det. Det er det fede ved at studere på RUC. Når det er er allerkoldest udenfor, er jeg næsten altid i intensiv projektfase, og skal derfor meget sjældent bevæge mig særlig langt for at lave noget konstruktivt. Et besøg på RUC kan ind i mellem ske med måneders mellemrum. Tak RUC.

Men som tingenes tilstand er lige pt. har jeg mest lyst til at krybe ind i køleskabet og blive venner med ketchup og saftevand. Have lange interessante samtaler om alt og ingenting, mens verden udenfor langsomt forbereder sig på at blive bare en smule køligere. 25 grader om dagen, 18 om natten.

Tak Henning. Så skal jeg aldrig klage igen.

/M

Blogger-justits

Jeg har hørt at det er en såkaldt uskreven blogger-regel, at man ikke kun skriver om sit eget liv. At bloggen som et minimum skal bevæge sig ud over navlepilleriet og kommentere på andre ting - den skal have et tema. Det synes jeg egentlig er ret stupidt at agitere for. Må man ikke selv om det, da? Det her er en dagbog jeg fører online, hos en gratis udbyder, det er min egen tid jeg bruger på det og jeg skriver om nøjagtig hvad jeg har lyst om. Og det er der ingen struktur i. Og hvorfor skulle der være det? Jeg skriver her fordi jeg har lyst til det, fordi der nogle gange er ord i mig som gerne vil ud og skal jeg så tilpasse de ord en eller anden fortælling, der falder inden for et selvbestaltet tema, eller helt lade være med at skrive dem? Det er jo latterligt. Det er at sige til sig selv, at der er noget man ikke kan, som man egentlig gerne vil, bare fordi man har sagt til sig selv, at man ikke må det. Hvad godt kommer der ud af det?

Det er en diskussion som, når den bliver taget op, for det meste bliver drejet ind på emner som selvkontrol og selvdisciplin. Og selvfølgelig taler jeg ikke her om, at man spiser nummer 6 flødekage, fordi man har lyst og ikke skal begrænse sig selv, selvom man står på tærskelen til hjerteslag af overvægt. Min pointe er, at det er sundt engang imellem at genoverveje de begrænsninger man sætter op for sig selv. Hvorfor er de der? Hvad er funktionen? Kan man stå inde for dem? Fungerer de konstruktivt i ens liv? Hvis ikke, så er det måske en idé at forsøge at slippe af med dem. Udvide dem.

Desuden giver jeg ikke et klap for blogger-justits. Hvis du ikke kan lide at læse det jeg skriver, så kan du bare lade være. Så nemt er det.

Når man træner til at blive elastisk

Må man også huske hvornår man skal gøre det:

Yoga klokken 19.00, Mandag d. 24/7 i City (Kan jeg forhåbentlig lige nå, hvis jeg pakker træningstøj med på arbejde og når bussen umiddelbart efter klokken 17.)

Yoga klokken 19.00, Torsdag d. 27/7 i City

Yoga-pilates klokken 11.30, lørdag d. 29/7 i City

Er du med Em? Em a el e en e em a er kå em u es.

Er lidt bekymret over the pain i min hæl.

Appeteaser

Så er jeg begyndt på mit nye arbejde. Bla-bla-bla-Software der ligger ude i Ballerup og gnubber skuldre sammen med alle de andre store virksomheder. Hvorfor føler jeg ærefrygt når jeg står nedenfor en gigantisk og afskyeligt grim og firkantet betonbygning med navnet 'IBM' på? Og hvorfor har den samme følelse været her næsten hele dagen, i dette veltempererede kontor med brandsikkert tæppe? Måske fordi det er penge der har bygget de bygninger. De er skabt af nogens pionerånd og hårde arbejde. Underligt. Jeg plejer ikke at føle mig benovet over penge og "hårdt" arbejde, eftrsom jeg er sikker på at et firma som IBM har trådt et par 1000 eller 2 under fode i den tid de har eksisteret. Ikke noget at være stolt af.

Mit job går ud på at besvare telefoner. Eller.. ikke engang i flertal, men telefon. En enkelt af slagsen. Jeg mødte på kontoret klokken 12, var oplært 12.30, havde mit første opkald omkring kl 13, det næste ca. 13.10, et klokken 14.35 eller hvad ved jeg, og stilhed siden. Klokken 13.05 begyndte jeg at spekulere over, om de mon syntes jeg var grådig, hvis jeg gik ud og tog en cola. Da jeg klokken 13.18 allerede havde spist 5 ud af 10 mulige kirsebær, en fersken og en blomme fra den fælles frugtkurv, besluttede jeg mig for at bøje mig over min krimi. Her er jeg blevet siden, på nær en kort afstikker til Urban dead og en enkelt til Lunar. 3 gange har jeg nappet den bærbare telefon og vejledningen i brugen af den med mig ud på reposen, så jeg kunne ryge. Hver eneste gang er jeg endt med at ærge mig over at jeg kun havde taget en enkelt smøg med ud. Her klokken 16.47 har kigget ind på alle kontorerne, muntret mig med at gætte på hvilken type det tilhører, mand eller kvinde?, overvejet hvilke kontorartikler jeg evt. kan nappe med mig fra kopirummet uden at nogen lægger mærke til det - måske printerpapir?-, og været ude af stand til at bremse mig selv i at bruge telefonen til et udgående opkald. Det blev til 2 minutter til Jylland. Så har jeg forsøgt at dulme den rumlen i maven oprydningen efter dagens frokost bibragte mig, ved at snige mig til at skære 3 skiver brie (krop-inde-i-køleskab-metoden) og spise dem på saltkiks.

Det tegner godt.

Hvis jeg en dag...

...Får en lejlighed. Ja hvad så? Egentlig.

Jeg ville egentlig bare råbe højt herinde, at jeg muligvis MULIGVIS snart får en lejlighed. Tak skæbne jeg håber det.

Jeg er blevet lidt glad for sådan en amerikansk fodboldbold. Tror jeg vil ud og se om jeg kan købe en et sted. Og derefter se om jeg kan finde en der gider kaste den til mig. Virk lillefinger.

Jeg er på vej ud af døren. Skal ud og se på skæg.

/M

Overspringsoprydning af værste grad.

Ak ak. Jeg er håbløs. Jeg er nået frem til at der i undfangelsen af mig skete en eller anden kortslutning, som slettede det gen der får mennesker til at ryde op eller de hjerneceller som burde gøre mig i stand til det. Jeg KAN ikke finde ud af det. Og jeg ANER ikke hvorfor.

Pas.

Jeg har lavet en pagt med mig selv. Egentlig kan man sige jeg har givet mig selv stuearrest. Jeg må først forlade lejligheden når her er rent og pænt. Og jeg er alvorligt bange for at jeg kommer til at tilbringe hele sommeren indendøre. Det er en umulig opgave. Især fordi jeg konstant finder ting jeg har glemt jeg havde, og giver mig til at rode endnu mere. Jeg mangler en plan. Sådan en med punkter, som jeg kan krydse af efterhånden som jeg bliver færdig. Men igen - er det ikke bare endnu en overspringshandling for at undgå det essentielle - den egentlige oprydning?

Og hvorfor er det jeg sidder her og skriver på bloggen, når lejligheden skriger på opmærksomhed?

...

Nåh. Jeg aner ikke hvordan jeg skal gribe det an. Jeg er 24 år, flyttede hjemmefra for snart en del år siden og jeg har stadig ikke lært det. Måske jeg bare skulle erkende nederlaget og ansætte en oprydderske. Sådan en emsig ældre dame med knold i nakken, som kommer hver dag for at tage det værste. Jeg er ret sikker på det ville give mig den nødvendige disciplin, hvis jeg vidste sådan en ville komme forbi. Heldigvis har jeg min værdighed, og jeg ville aldrig ALDRIG lukke fremmede ind, sådan som der ser ud på nuværende tidspunkt.

Jeg er en katastrofe.

/M

Full Blown Double Standards - jeg er forvirret

Uha - da da. Den ene præsenterer envejs-relativisme, hvor hun må sige nøjagtig dét hun vil, og andre skal bare acceptere dét (eller lade være, det er jo op til dem, hun er uimodtagelig overfor kritik på sine holdninger, for de er jo hendes og andres holdninger er deres og sådan må det nødvendigvis være og alle holdninger er ligegode, og så alligevel ikke) og samtidig kritiserer hun Singleton for de ting hun skriver. Der er nogle blinde punkter i gære her og jeg vil bruge lidt tid på at spekulere over, hvordan man kommer ud over den holdningsløse relativisme vs. det dobbeltmoralske i det hun faktisk gør. Det lykkes ikke for hende selv.
/C

Noget med en Plan..

Nu stopper det!

Lørdag d. 08/7 kl 10.00 Yoga-Pilates Vesterbro

Mandag d. 10/7 kl 19.15 Yoga Vesterbro

Onsdag d. 12/7 kl 17.00 Yoga-Pilates Vesterbro

Onsdag d. 19/7 kl. 17.00 Yoga-Pilates Vesterbro

Nemlig ja!

---
Ja hej hej - ikke spændende, men en lille huskeliste, eftersom jeg (vi? - ved ikke om M .. øh.. nevermind) ikke har nogen kalender.

Mandag d. 10/7 kl. 19.00 Yoga City (Sitty)

Onsdag d. 12/7 kl. 17.00 Yoga-Pilates Vesterbro

Torsdag d. 13/7 kl. 19.00 Yoga Sitty

Onsdag d. 19/7 kl. 17.00 Yoga-Pilates Vesterbro


Det gør ONDT pludselig at bruge kroppen. Min lyske siger snart stop, næsten ligesom disse lunger.

I går var ALLETIDERS!

Og det var den dels pga. det gode selskab der prægede den, dels fordi vi var til yoga, dels fordi jeg blev meget elastisk, dels fordi vi var på restaurant M og jeg, dels fordi vi var til en failure af en koncert på Vega, dels fordi vi fortsatte på Ludwigsen, dels fordi det var virkelig SJOVT i byen, dels fordi jeg havde leggings på hvilket jeg aldrig har haft før (på nær som barn), dels fordi jeg sprang ud i striber, dels fordi vi efter Ludwigsen fortsatte på Lasses, dels fordi jeg fik chips af en tysker, dels fordi jeg senere brækkede chipsne op mens jeg snakkede i tlf med M, dels fordi vi mødte nogle fede mennesker, dels fordi ... Kan ikke huske mere og jeg har tømmermænd.

/C

"Jeg er sulten"

Det her beskriver egentlig meget godt hvordan jeg har det:

"Jeg er simpelthen ved at smelte i varmen. Jeg får kiggertsyn og morderiske tendenser af varmen - m.a.o. bliver mit aktivitetsniveau og perception-range kraftigt reduceret af sommerheden. I går var jeg ved at slå Lego ihjel, fordi jeg blev sulten på åben gade. WATCH OUT! Og når jeg er hjemme, kan jeg næsten ingenting, ud over stirre tomt ud i luften, drikke kaffe og ryge for mange smøger. Jeg er simpelthen lige så udadvendt som en spastisk mongol med traumer og et talehandicap." (skrevet i gæstebog til ED på Lunarstorm tidligere i dag)

Jeg troede engang - dengang jeg troede på reinkarnation (det gør jeg lidt stadigvæk) - at hvis jeg havde haft en tidligere inkarnation, så havde det med stor sandsynlighed været noget egyptisk noget. Boy, was I wrong. Med mindre jeg var psykopatisk massemorder, altså. Men så tvivler jeg på, at jeg så ville have så god karma i dag, som jeg har, så det stemmer ikke rigtig overens med at have levet et sted, hvor den årlige gennemsnitstemperatur er på 20 grader. Sult og varme gør mig sindssyg.

Hvilket bringer mig videre til noget, der kun kan være til interesse for almenvældet. Og det refererer direkte til overskiften på indtastningen. Hører du mig udtale ordene "Jeg - er - sulten", så har du to muligheder: 1) Løb - løb for livet og 2) Giv mig chokolade eller anden sukkerholdig substans, der kan holde mig kørende, indtil jeg kan fragtes til mad.

Siger jeg "jeg er sulten", kan det betyden enten een eller flere eller endog alle af nedenstående udsagn:

"Jeg er sulten, så stil ingen krav til mig"
"Jeg er sulten og hvis du siger noget sjovt, så forvent ikke at jeg griner"
"Jeg er sulten og jeg slår dig ihjel, hvis du beder mig tage stilling til noget"
"Jeg er sulten og jeg slår dig ihjel hvis du er ubeslutsom"
"Jeg er sulten og har tålmodighed som et barn og er lige så rationel og i stand til at handle velovervejet, så du skal tage ansvar for situationen og fragte mig til et sikkert sted hvor jeg kan detoneres i et orgie af mad, så ingen kommer til skade"
"Jeg er sulten og jeg slår dig ihjel, hvis du ikke skrider fra fortovet med din skide barnevogn så jeg KAN KOMME FORBI!"
"Jeg er sulten, mit blodsukker er lavt og ligeså er min tolerance og jeg svarer ikke for følgerne hvis du ikke forføjer dig fra mit åsyn NU!"

Så når du hører de ord, er det bare om at komme væk. Komme væk, eller stikke mig noget chokolade. Når jeg siger "Jeg er sulten" er det tegn på at jeg er skræmmende tæt på enten af besvime eller eksplodere i raseri - og en hvilken som helst sagesløs forbipasserende - og endog dig selv -, kan blive mit offer.

Sult er ikke for sjov, fat det så Kims!

/C

Celebrity Crush in Full Disclosure!

Okay, jeg har fundet ud af hvad jeg skal lave hele ferien: www.jakegyllenhaalwatch.blogspot.com

Til jer, der ikke kender til mit celeb-crush, eller måske ikke ved hvorfor det lige er, at man overhovedet kan have et, præsenterer jeg her Jake:


















U see what I mean?

Til sammenligning, præsenterer jeg her Danmarks Første Cyborg:




















Ikke at der er nogen sammenhæng mellem de to ud over at begge billeder er in stylish black and white.

Enjoy!

!

/C

"Det var mig der gjorde det - ikke butleren!"

Jeg har fundet en dansk pentant til det amerikanske postsecret.blogspot.com - hemmelighed.net. Her kan man læse - og selv skrive - hemmeligheder ingen andre ved. De fleste handler - surprise! - om sex, men der er en del, som faktisk er interessante, for ikke at sige sjove. Eks.: "Jeg har stor fornøjelse af at pille næse. Intet kan sammenlignes med triumfen, når man frigør en stor svampet sjover af næsehulens hår." og "Min kæreste var mig utro så jeg pissede i hendes kaffemaskine og hun opdagede det ikke.... ".

Andre er mere tragiske: "Der er aldrig nogensinde nogen, der har fortalt mig, de elskede mig. Jeg er 33."

Man kan stemme på hemmelighederne, der rates i "Ugens bedste" og "Ugens værste".

Nå, jeg ser film. Men tjek evt. 100hemmeligheder.dk - en kvinde har indsamlet hemmeligheder blandt tilfældige brugere af et bibliotek.

/C

Min sovepose er død.

Hun er da gået helt grassat, den C. Har en del at indhente, hvis jeg skal nå op på hendes nivaeu i forhold til blogindtastninger.

Netop hjemvendt fra Roskilde, stadig træt i skalden, solbrændt og en smule skoldet, men med humøret ok højt. Sikke en fest!

Af musikalske højdepunkter, skal disse nævnes:

Tool - fordi det var en fantastisk oplevelse. De mennesker forstår at skabe en bobbel omkring koncerten, så man får en følelse af at være til stede lige der hvor det smukkeste i verden sker.

Natasja & Ragga Pack - fordi hun på en ekstremt excentrisk facon, formåede at få hele pavilionen til at feste.

Kaiser Chiefs - uhm. Forsangeren var fyldt med energi og det fik hele teltet i gang. Det var en rar, rar koncert, og selvom fællessang i mange tilfælde overhovedet ikke holder, var det fedt at skråle med på "Oh my god".

L.O.C. - bare fordi.

Franz Ferdinand - fordi det var rigtig rart at sidde på tribunen og være glad i låget. Selvom jeg var dødtræt, havde ondt i fødderne og solen bagte, blev jeg i et fantastisk humør af koncerten. jahr!

The Streets - den søde lille mand med teenagetendenser holder. Der var alt for mange mennesker proppet ind i Arena, men vi fandt en rar græsplet udenfor, hvor vi nød musakken og skrålede med på det meste.

Tja. Der var sikkert flere som fortjener en plads her på denne populære side (indtil videre kender jeg til 2 læsere, ud over C og undertegnede), men de står pt. ikke lysende klart i min hukommelse, så jeg vælger at gå til det mindre fede - dem som skuffede:

Ja.. Altså. Axl. Hvad havde du egentlig forestillet dig? At vi kom for at se dig skifte kluns? Tsk. Jeg var nu alligevel glad for at jeg blev til den bitre ende, og hørte Paradise City. Trods alt. Men øv, det var nu mest af alt skuffende. Især de kedelige guitarsoloer. argh.

Damian Marley. Hvad fanden skete der? Hans kæreste blev forbudt adgang, og manden vælger derfor at tage med hende til Belgien, Holland eller hvor dælen det så end var de tog hen, og lod et helt hungrende orangepublikum i stikken. Dårlig stil. Jeg har pt. besluttet at droppe manden. MøgMarley.

Men fra det sure til det fantastiske - Roskilde var fedt. En hel masse rare koncerter, en hel masse rare mennesker, en hel masse rar sol og en hel masse rare øl.

Af uransagelige årsager fandt vi en æske snus(?) i vores telt. Vi havde godt nok besøg af en nordmand på et tidspunkt, og senere blev en flaske bacardi lemon tyvstjålet, men det giver ikke mening. Nordmænd render vel ikke rundt med svensk snus? Og hvem stjæler sprut, men efterlader tobak?

/M

Søndagsovervejelser II

- Nogle gange når min kæreste sover, bliver jeg lige nød til at gå over og lægge kinden til hans kind, for at mærke om han er varm og trækker vejret. Hvis huden er kølig, mærker jeg et kort stik af angst - hvad nu, hvis han er død i sin søvn? Jeg bliver en sindssyg mor - sindssyg af bekymring. Men ikke ensbetydende med at Tryg får mig i nettet. Forbandede forsinkringsselskaber, der har skjulte klausuler og snyder deres kunder. De er ganske enkelt skabt for, at mennesker som jeg skal forsvinde ind i et vortex af angst for alt muligt der kunne gå galt. Heldigvis er jeg multiresistent overfor markedsføring. Tag dén, lede pengevampyrer.

- Jeg vil gerne være fit og jeg vil gerne være fat. Det første har jeg været, det andet har jeg aldrig været. Mit udseende kunne god forlede til at tro, at jeg er fit, men det er jeg bestemt ikke. Jeg er faktisk bare slap og så er det umuligt for mig at gro nogle af de ting, som ellers almindeligvis afslører slaphed. Eksempelvis har jeg aldrig haft en delle. Min manglende fitness er nok mest tydelig, når jeg sidder ned og mit lår splatter ud og bliver 10 cm. højt, set fra siden. Ikke kønt, ikke kønt.

/C.

Søndagsovervejelser

Så fik jeg ringet til Adecco. Jeg skal til samtale mandag og håber inderligt på, at jeg kan få nok arbejde og gerne noget med nogle tillæg af en art. Stresser allerede over tanken om alt det jeg skal bruge penge på - penge jeg ikke har. På en eller anden måde synes jeg aldrig at have penge nok, så snart det rent faktisk er påkrævet at jeg spenderer dem på noget og ikke bare laller dem væk på (fantastiske) byture og (eftertragtede) beklædningsgenstande. Havde jeg penge nok, ville jeg bruge dem på bøger, avisabbonementer, tøj og musik. Og derfra vokser naturligvis andre behov, meget ligesom det sker i Shopaholic: make-up og hudplejeprodukter, nyt interiør, tasker, gaver til andre mennesker, rejser osv.. Der er altid begæret efter mere.
Jeg er god til at leve skrabet, men ikke god til at have semi-mange penge. Der bliver jeg dårlig til at disponere.

I nat drømte jeg om at skrive projekt. Jeg drømte om at lave genealogier* af ords betydninger. I min drøm var det et konkret begreb jeg lavede det på, et eller andet knyttet til diskursteori. Uha. Jeg er desperat efter at være god og lave gode ting. Og jeg har en sindssyg lyst til at skrive et eller andet selv. En artikel, et kort kort lille forskningsprojekt. Et eller andet, hvor jeg studerer noget struktureret og sammenhængende og fremstiller det på 4-10 A4-sider. Måske fordi jeg er usikker på, om jeg kan. Insecurity is my drive.

Jeg er allerede gået i gang med at spekulere over, hvad jeg gerne vil skrive bachelor-projekt om. Jeg overvejere (meget løst) at lave en analyse af de diskurser der er til stede, når ligestilling bliver bragt op til diskussion. Jeg har studeret ligestilling overfladisk i forbindelse med mit sidste projekt, men også i almindelige iagttagelser og i diskussioner, synes der at være en hulens masse forskellige positioner i og på spil. Det er underligt at noget så simpelt som lighed, er så svært at opnå. Men samtidig er det også noget der går tæt på alle mennesker og noget, der har et historisk ophav, som jeg næppe tror at nogen kan sige sig upåvirket af. Det empiriske grundlag kunne meget vel være studerende på min egen alder og yngre, for de er børn af 60´er generationen, som har haft kvindekampen helt inde på livet og er vokset op, mens denne har udviklet sig i alle de retninger den har idag.

Noget andet jeg godt kunne tænke mig, er at lave en logbog mens jeg skriver projekt. Jeg forestiller mig det som en sideløbende (med projektet) beskrivelse af forskningsprocessen, der fremstiller springene frem og tilbage, ændringerne hist og fokusskift pist og dermed giver en mere reel fremstilling af selve processen. Dette er dels inspireret af forordet til Cathrine Egelands ph.d. afhandling "Men det har intet med kønnet at gøre" og dels af Bourdieus studie af sig selv som forsker (kan ikke huske hvad det hedder). Ville være super spændende, men sikkert også et stort arbejde. Måske ville det være en fordel?

Nå. Verden kalder. Adios.

/C.

Trivialiteter

Eftersom M er på Roskilde, er det mig der er direktør og hovedansvarlig for bloggens drift. Jeg har lige lavet mig en tynd kop kaffe og sat mig parat til at skrive endnu en spændende indtastning, om mit autentisk spændende liv.

Parat? Here goes...:

- Jeg vågnede i nat, badet i sved og med billeder af rasende zombier for mit indre blik. Det er straffen for at se zombiefilm, I should have known.

- I går smagte jeg baklava for første gang - det smagte lidt af wienerbrød, var faktisk lidt skuffende. Jeg havde forestillet mig noget a la svampet i konsistensen, med rosiner og kanel. Øv.

- I går fik vi en hylde op i lejligheden. Nu står alle vores skolebøger på en hylde over hovedgærdet. Chances are at hylden falder ned i løbet af natten og vi, på meget bogstavelig vis, knuses under vægten af aggregeret viden. Jeg elsker at lade blikket glide hen over titlerne. Måske er jeg en nørd, men jeg bliver faktisk meget tæt på seksuelt opstemt af makroøkonomi. Sært hva? Overvejer at begynde at abonnere på Børsen.

- I dag skal jeg ringe til Adecco og håbe på, at de har nogle vikariater til mig. Det SUCKS big time, men det er den eneste mulighed jeg har for at tjene penge til Budapest i ferien. Og som altid er jeg blevet grådig - nu vil jeg også gerne have lidt lagt til side, så jeg har noget at købe bøger og kompendier for, når jeg starter på overbygning til september.

- Jeg har dræbt en sølvfisk. Jeg ved ikke hvor de kommer fra, men de er kraftedemer klamme!

Måske mere senere, stay tuned

/C

Frisk og på Ferie(tabletter)

Jeg havde aldrig troet at jeg skulle bruge den vending, men here goes: 'Så Så Man Lige Mig' - jeg havde sommerferie og vågnede klokken kvart over seks om morgenen. Frisk. Og jeg stod op. Jeg ved ikke om jeg synes det er beundringsværdigt, eller om jeg dybest set burde tage mig sammen og udnytte dét at jeg ikke skal noget, til at sove 14 timer i døgnet. Det lader i hvert fald til at det er svært uacceptabelt for den almindelige dansker, at man kan have ferie og så alligevel stå tidligt op. Men I love it! Kan så godt lide lange morgener. Så har jeg tid til at drikke en kop kaffe, ryge en cigaret, stirre ud af vinduet, gå i bad og ikke mindst - tid til at deo´en tørrer under armene og dermed ikke sætter irriterende hvide striber/mærker på mit tøj.

Men fuck dog, hvor jeg hader at have ferie og ikke vide hvad jeg skal tage mig til. Jeg var slet ikke udenfor i går og hvis ikke det er spild af liv, så ved jeg ikke, hvad er...

Til gengæld tog jeg mig sammen og så Dawn of the Dead… over flere omgange, via play/pause - play/pause-metoden. Har dog ikke set den færdig endnu. Jeg kunne pludselig mærke, at tanken om at skulle udenfor, bekymrede mig. Og det er nok et godt tegn på, at jeg er tæt på grænsen af hvad jeg kan klare hvis jeg stadig skal have fat i virkeligheden.

Og så fandt jeg dette her: www.bluesuburbia.com - usandsynligt smukt og meget dystert. Jeg fandt det på jayisgames.com, der er min primære pusher udi flash-spil.

Ciao amigos!

/C

Dawn of my Dead!

Det kunne jeg ikke... kunne holde til at se nøjagtig lige indtil den lille pige Vivian viser sig i døren til hovedpersonens soveværelse, grålig i huden og med halvdelen af underansigtet bidt af. Jeg er en wuzz med en alt for levende fantasi. Pokkers også!

For sjovt nok så elsker jeg at blive skræmt og jeg elsker gyserfilm helt vanvittigt. Jeg kan faktisk også klare rigtig meget, men med zombier har jeg mødt min grænse - de skræmmer simpelthen det levende bejeezuz ud af mig. Men hvaaad, skaaaal, jeg-såååå? Er ikke sådan helt træt. Joh - jeg kan da fortælle om den eksamen jeg har forsøgt så effektivt at undgå at læse til. Den gik faktisk åbenbart rigtig godt, hele min gruppe og jeg fik 11, så det er jeg vældig tilfreds med. Men moralen er ikke, at man dermed kan lade være med at læse. Det var frygteligt at sidde derinde og ikke være helt sikker på, om jeg nu havde styr på det hele. Og især havde jeg lyst til at sparke mig selv, da min vejleder (og eksaminator - en og samme funktion på RUC), spurgte ind til, hvad en af vores teoretikere lagde i formuleringen 'kønsforskellens monstrøsitet'. Netop den artikel havde jeg sat mig for at læse, men nåede ikke omkring. I går, altså. Da jeg var færdig med at panikke over kvaliteten af mit oplæg og endelig kunne tage mig sammen til at læse. Læste alt muligt - men bare ikke den artikel! Store spasser - men store spasser med et 11 tal :-) HURRA!

Tror sgu faktisk, at jeg giver filmen en chance til. Ellers kan jeg altid se The Sweetest Thing. Den er da om noget uskadelig, selvom det faktisk gør ondt på mig, at se den mørkhårede veninde i trusser og med pjusket hår efter en hed nat med en dum fyr med en stor pik. "Oh, my cock!" som de siger. Oh my cock indeed! Men hun er simpelthen for vammel lige dér.

/C.

Dawn of my dead?

Okay, nu gør jeg det! Nu prøver jeg at se Dawn of the Dead igen, selvom det er en af de mest uhyggelige film jeg nogensinde har set, og stadig ikke helt er sluppet fri af de daymares om Zombier og Jordens Undergang, der gik amok første gang jeg så den - for måske et år siden. Men jeg har altid en trang til at se det frygtelige i øjnene et stykke tid efter at det er sket. Det samme gjorde jeg eks. med 28 Days Later og anden gang var den slet ikke så slem. Så op på hesten med mig! Pray for me, America - I´m going in! (eller Danmark - whatever - just pray!)

/C

og et lille ps.: Tak til M, for at være sådan en dejlig veninde... sov dejligt.

I dag er en god dag. I dag er en bedre dag end i går. I dag er det ankomst til Roskilde dag. Og i dag starter sommeren for alvor.

Jeg kan ikke sove. Er fyldt med forventning og sommerfugle. Jeg er hamrende spændt på om i år bliver ligeså fantastisk som de andre år, er spændt på om vores sydvester virkelig er vandtætte, (på fotoet ses min gule, Kristina har fået æren af at bære den sorte) og spændt på om jeg møder skotten 3. år i træk og om han har den samme støvgrønne curbain lookalike cardigan på. Spændende, spændende.

Der er under 12 timer til jeg står på pladsen med alle mine talenter og alt for meget bagage. Det blir en fest!

Jeg kommer til at savne dig, C. Ville ønske du kunne smugles med ind. Evt. rullet sammen i min luftmadres. Er du frisk?

Jeg-må-ha-søvn-i-øjnene

/M

Skrid, Din Skabs-Idiot

Konsekvensen af at bo 2 mennesker på små 40 m2 (fraregnet 20 fordelt på mini toilet+bad, entre og køkken), er, at man ikke har plads til et klædeskab. Hvad gør man så? Jow, først får man tildelt et af de køkkenskabe som alligevel er i overflod. Det fylder man så med tøj og æsker med kontaktlinser. da man så alligevel synes det er lidt for usselt slash hjemløsagtigt at have sit tøj opbevaret i køkkenet, skaber man sig til man får tildelt en enkelt hylde i det indbyggede skab. Den ene hylde fylder man så også med tøj. Den er dyb, den sidder langt nede. Dybe skygger præger den = den er umulig at se ind i - især når meget af ens tøj er i mørke farver.
Jeg holdt for mange år siden op med at tro, at jeg kunne finde ud af sådan noget smart noget med at lægge tøjet sammen og holde det sådan. Der er for det meste kaos på min tøjhylde. Og det afhjælpes ikke af føromtalte halløj med dyb+mørk+begrænset plads. Alt mit tøj, ligger knudet sammen. Og nu når vi så til pointen med det her verbale skidt: jeg er begyndt på at flå tøjet ud af skabet og smide det på gulvet, så den rådne hylde er til at overskue og jeg forhåbentlig kan finde det jeg nu søger.

/C

Man Må Godt Spamme Sin Egen Blog

... hvis man keder sig tilstrækkeligt.

Og det gør jeg. Get over it. Også dig, M, som er på Lolland hvor jeg gerne ville være (jeg indrømmer det - Lolland er vældigt tiltrækkende lige nu, faktisk sukker jeg ret så heftigt over tanken om at kunne stå i solen og kigge ud over en støvet kornmark, mærke lugten af græs og halm og jord og hestene på folden. Det gør jeg, okay?). Suk.

Egentlig var det meningen at jeg ville spamme bloggen med en 'anmeldelse' af The Omen, men det kan lissom ikke rigtig arbejdes ind i flowet på titlen på blogindtastningen -- som jeg anser for at være en nødvendig berettigelse for overhovedet at skrive en indtastning mere, når jeg nu lige har skrevet en. For 15 minutter siden. Så denne blog handler faktisk udelukkende om at jeg skriver om at jeg skriver igen, uden rigtig at skrive noget. Sådan er jo indbegrebet af spam. Am I right? (I am, Sam)

/gæt hvem

Jeg Vil Jo Bare Gerne Se Fjernsyn

.... men nej, jeg skal jo skrive eksamensoplæg. Og hvorfor er det lige det er så svært at gøre det? 3 gange i dag har jeg nu, med en meget resolut mine og meget bestemte klik med musen, lukket de gennemsnitligt 7 ie vinduer der var åbne, for at arbejde videre på en præsentation af projektets metodevalg. Hver eneste gang har motivationen holdt en halv times tid, ingen jeg liiige skal se et eller anden, liiige tjekke noget, det kunne jo være at..., liiige lave endnu en overspringshandling. Som denne. Har allerede opdateret dagbog på L, så kan ikke rigtig skrive dér, uden at ødelægge flowet i det fine indlæg. Så er det jo heldigt at man har en blog man kan voldtage med ligegyldige indtastninger uden at nogen beklager sig.

Så... så hvad? Tssst (som vi sagde i 7. når vi skulle vise vores foragt)

TSSSSST!

/C

Nåh okay, ikke helt færdig alligevel. Fordi Du Også Skal Lide, laver jeg her en liste over hvad jeg har brugt mine mange inaktive timer på:

www.urbandead.com
www.lunarstorm.dk
www.iskywhy.com (jeg kan bruge usansyneligt mange timer med at læse hendes arkiver igennem)
www.gofugyourself.typepad.com
www.iheartjake.com (don´t ask!)
www.stjerneportalen.dk/tarot/
www.cafesappho.smartlog.dk


Og så har jeg læst Weekendavisen (papirudgave) - levn fra -netop-weekenden, hvor jeg ikke havde udpræget travlt, hvor jeg ikke havde en deadline og forventninger til mig selv, men hvor jeg faktisk bare var fri og lykkelig og til festival og alt muligt...

Tak skæbne.

/C

Sentiments of a day in the life and ways of C

"Hvorfor kan jeg ikke mærke min arm?! Hvorfor kan jeg ikke mærke min anden arm! Hvorfor kan jeg ikke mærke mine arme!! Hvordan kan de begge sove!! Og hvad fanden laver S lige - ligger bare og sover mens der er noget alvorligt galt med mit blodomløb!"

"Hvorfor føles den ene sko for lille, når den anden ikke gør og de begge er samme størrelse?"

"Gad vide om man kommer til at kunne se elefanterne herinde fra?"

"Jeg tror jeg går en stor bue uden om ham med Berlingeren i en papkasse foran sig, han ser desperat ud."

"Jeg MÅ have den pude!"

"SÅ for den - så er der kommet eksamensspørgsmål! Hvad mon der kommer i fjernsynet?"

"Er mine fødder firkantede eller mere spidse?"

"Hvorfor ligner mine øjne fladmaste knapper klipset til mit ansigt, når jeg ikke har mascara på?"

Der sad min klasselær´!

Der er lige en meget vigtig ting jeg glemte at nævne i forbindelse med udturen. Lige da S og jeg drejede ned af Frederiksberg Allé, der hvor den skærer Falkonér Allé, fangede mine øjne et højest bekendt ansigt. Ooooog jo - det var min dansklærer, fra den gang jeg gik på hf. Morten Blok (jeg må godt skrive hans navn, han er allerede kendt). Morten Blok. Høj, slank og senet. Et borende og direkte blik i de mørke digterøjne. Bare tæer, solbrun hud. Dyb, klangfuld stemme. Et smil lurende i kanten af de smalle læber. Et skarptskårent ansigt med høj pande. Stærke hænder. Adjunkt fra Københavns Universitet. En titel omgærdet af mystik, men derefter voldsomt eftertragtet. Billedet på det lidenskabelige i intellektualitet, begæret efter sansning og viden. Den første person som hjalp mig med at sætte ord på det begær efter skønhed, jeg altid havde: æstetiker.

Han introducerede mig til litterauren, som ingen anden lærer nogensinde havde formået, og gjorde samtidig det at læse og skrive, til noget af uvurderlig værdi. Jeg stirrede. Og han må have opdaget det, selv på så lang afstand, for mens hans læber stadig bevægede sig af dét han var ved at fortælle sin kvindelige partner, stirrede han tilbage, hele hans hovede drejede sig med, mens jeg med lange skridt i mit kåde, taktfaste tempo, fortsatte hen ad gaden. Morten Blok. Suk. Det nærmeste jeg nogensinde er kommet en forelskelse i en lærer. Og så var det ikke engang forelskelse, men inspiration og fascination. Som åbenbart stadig betyder noget, selv efter næsten 8 år.

Suk!

/C

Vesterbro Festival

Jeg tror ikke på at den menneskelige krop er skabt til universitetsstudier, der ikke ligefrem handler om idræt og bevægelse of some sort. Som studerende på 2. år synes jeg at jeg begynder at mærke en forfærdende progression i retning af kropsligt forfald, i mit ellers så spændstige legeme. Tit og ofte gør mine ben ondt, nogle gange får jeg ondt i øjnene af at være ude i solen og min ryg er begyndt at krumme sig som en doven kat på en blød pude. Med andre ord - jeg smerter. Og fordi jeg er sådan en seriøs studerende, så synes jeg sjældent at jeg har tid til at ligefrem dyrke motion. Den daglige luftning er oftest i forbindelse med at jeg besøger en af de venlige kioskmænd i den umiddelbare nærhed af min 4. sals lejlighed, for at købe cigaretter og måske en avis - og nogle gange også en cola (fy-fy). Med andre ord - jeg tvivler på at jeg får gået de der 1600 skridt om dagen, der er anbefalet. Turene ud i køkkenet (9 skridt den ene vej, 9 skridt tilbage; isolationsfængslet med min computer) efter ny kaffe, dækker det vel næppe. På trods af at jeg drikker en hel del kaffe.

Derfor bliver jeg også ofte overfaldet af en desperat trang til at bevæge mig. Både min krops ynkelige signaler og mit helseorienterede sind fortæller mig, at jeg er ude på et skråplan. Hvem vil have en akademiker ansat, der har en allerhelvedes kæmpe hjerne, men små blå ben og en hud som en død? Måske nogle der arbejder med naturvidenskab, men de forsker jo også i fysikkens curiositeter, om man så må sige.

Anyhow, for at gøre en lang forhistorie kort, så prøvede jeg i går at tilfredsstille min krop og samtidig snyde mit sind til at tro at jeg gjorde noget sundt, ved at lokke S med til Vesterbro Festival.
Som den kokette jeg er, ville jeg jo gerne være sharp, så jeg iførte mig lækkert kluns og mine højhælede støvler. Efter en halv times gang, føltes mine fødder som kartofler i gang med at blive mast til mos. En slags dansker-gastronomiens lotusfødder. Men i lighed med de kinesiske kvinder, var jeg formodentlig i stand til at bære det med ynde. De smertenstrækninger der evt. nåede fra centralnervesystemet til mit ansigt, blev formodentlig druknet af den iver jeg samtidig følte ved faktisk at være ude i den friske luft. Den var mild og lun og Frederiksberg dufter allerhelvedes godt om sommeren. Syrener og magnoliaer sender dovent deres duft ud over plankeværkerne og ind i min næse. Sving i armene og rank ryg (tror jeg da - den føltes rank, men det er efterhånden et relativt begreb for mig). Det var himmelsk og jeg følte mig kåd som en hest på forårsgræs!

Efter ca. en times gang, med indlagte pauser, nåede vi Halmtorvet og Vesterbro Festival. En ret lille plads proppet med unge mennesker og med 6 scener mast sammen på ganske få kvadratmeter. Dejlig stemning og jeg mødte et par mennesker fra RUC.

Vi havde læst på arrangementets hjemmeside at der var en jazz-scene og vi ville gerne høre jazz, så vi påbegyndte en vandring rundt til de forskellige scener, for at finde stedet. På dette tidspunkt føles mine fødder som små uvorne skibsdrenge, der allerede frivilligt havde gået planken ud, så det var ikke ligefrem en joy at konstatere at det heller ikke var her, jazzen var. Efter endeløs vandren, fandt vi ud af, at det var nede på electronika-kombineret-installationsscenen at jazzen skulle spilles, så vi gik derned, blot for at opdage, at der faktisk ikke var noget jazz før klokken 2 om natten. Dagens musikalske højdepunkt var derfor The Alpine, som trykkede den for vildt af på udendørsscenen. Hvad er det lige der er med forsangere der gør dem så lækre (jf. M´s blog om SB)? The Alpines forsanger var en hot lille sag som kastede sig rundt på scenen og i sin performance blandede humor med indlevelse og en vis teatralsk opførsel. En fantastisk liveoptræden, som vi desværre kun nåede at se et kvarter af.

Det var dagens rapport fra den sorte lænestol. Kan allerede mærke smerterne i det nederste af min ryg, giv mig dog en rygmarvsbedøvelse.

/C.

Åh, Steffen!

For uger tilbage i en skummel brandert med C på Ludwigsen, midt i et orgie af TV-2 musik og omringet af skumle mænd med bagtanker, udspillede følgende sig:

C: (henvendt til mig første gang, så vidt jeg husker) Ville du kneppe Steffen Brandt hvis du fik muligheden?
M: Ja, for fanden.
Skumle mænd: Hva snakker I om?
C: Ville I kneppe Steffen Brandt hvis I fik chancen?
Skumle mænd: Øøøh, tjaaa... Æhhh.. Hmm... høhø... Bøvs.
C: Come on, det ved jeg I ville. Sig det så! I ville helt sikkert kneppe Steffen Brandt hvis I kunne!
Skumle mænd: Joeæææh.. Det ville jeg jo nok. Tjaa.. Det kan jeg ikke afvise.. bøvs. osv.
C&M: HAHAHAHA!!! Fantastisk!! Den mand er jo fantastisk!!
..osv. osv.. Det endte i noget med Jes Dorph og.. diverse andre semicelebs, men hovedpointen var og er at Steffen Brandt er hot. Hans stemme og sangskrivertalent gør ham hot. Og vi fik bekræftet at det ikke er kønsbestemt om en person kan anses for hot eller ej. I teorien kunne Steffen Brandt være intetkøn. Alle vil ha hans krop!!

Her til aften.. Efter en længere samtale over sms med J, (som er en kommode mest af alt, men også af hankøn) valgte jeg så at stille selvsamme spørgsmål. Han var på daværende tidspunkt beruset og i selskab med en bunke mænd i en lejlighed hvor der blev voldspillet TV-2 musik. Svaret var selvfølgelig ja, og det samme gjaldt for alle mandlige eksistenser til stede.

Hvad der videre skete til den pågældende fest, har jeg ingen anelse om, men jeg ved det helt sikkert har startet noget ingen af dem nok nogensinde har lyst til at tale om igen. I hvert fald ikke i ædru tilstand.

Sex med Steffen Brandt er et tabuemne i mandekredse. Det er noget alle tænker på, men ingen taler om. Heldigvis er alkohol opfundet, og man kan jo altid trække udsagn tilbage dagen efter og undskylde sig med dødsdruk og deraf efterfølgende vanvid. Men hvor er det fedt at kunne overbringe sådanne sandheder ud i det åbne!

Et indblik i et ellers lukket og tabubelagt emne i en mandehjerne. Fantastisk!

/M

Det bliver linolium med tiden!

Min veninde bor i en rimelig smadret opgang, i et rimelig smadret hus, i et rimelig smadret kvarter omkring den rimeligt smadrede Nørrebro Station. En ukendt person havde med tidens stemme skrevet med blyant på opgangens skallede vægge: "Det bliver mahogni med tiden". Med tiden er det dog blevet til maling og linolium. Sjovt, jeg havde faktisk forventet mahogni, så jeg var lidt skuffet da jeg ankom til opgangen for nylig og så den brunlig-melerede linolium der dækkede gulvet. Lappeløsning. Linolium er aldrig flot.

Det er til gengæld fliser fra Tunesien som M og jeg kiggede på i dag. Wauw wauw wauw siger jeg bare. Jeg ønskede inderligt at jeg snart ville få et køkken eller bad som skulle istandsættes, så jeg kunne få lov til at placere de romersk lignende sandfarvede kvadratiske fliser på mit køkkengulv. Oh jeg elsker naturmaterialer.

Faktisk vil jeg skide på prisen, sålænge jeg føler jeg kan ånde det sted jeg bor. Og det udelukker alle betonbyggerier, alle lejligheder med faste tæpper på gulvene (hvor klamt er DET ikke), vinduesrammer lavet af brunlig plasticlignende pis, man engang i 70´erne syntes var the shit. Faktisk er jeg generelt forvirret over 70´ernes bygningskunst og farvevalg. Hvordan kan man synes at brun, gul og orange er så lækkert, at man søger at holde alt i de farver? Hvilken langt ude aurafortolker har rådgivet tidens entreprenører og byplanlæggere?

Og METAL! Må jeg lige vomit. Aldrig om jeg vil have noget i mit hjem, der er lavet af metal, ud over i køkkenet. Kunstige produkter - get out of my sight. Det er unaturligt og jeg er ikke skabt til at leve på den måde. Så vil jeg hellere bo i udflytterbørnehavens træhytte med stråtag. Selvom jeg generelt føler mig fremmedgjort fra naturen.

Og andet i den stil.

Ciao!

/C.

Dementi: Dild Ikke Et Krydderi (!)

Nyere undersøgelser viser overraskende, at dild rent faktisk ikke er et krydderi, men en krydderurt (google 2006: 1).

Wow - siger jeg bare. Konsekvenserne er ikke til at overskue.

Men fuck det. Dild er fantastisk. Det samme er persille og nu hvor de er i en slags familie, kan de dyrke noget svedig krydderurtesex og lave en lækker kombination. Jeg tør godt stå indefor denns anvendelighed, især i forhold til fiskeretter.

/C

Røv og Pølse Døden Medbringer

Kender I det, når man absolut intet har oplevet, men alligevel har brug for at snakke om noget man har oplevet? Så man begynder at fortælle om tilfældige ting der ikke har den store kobling til virkeligheden, eks. noget man har lavet på internettet (m.a.o. : noget man har siddet alene, foran sin computer, i sikkert mere end 6 timer, og "oplevet"). Det kan nærmest ikke klassificeres som en oplevelse og alligevel presser det på, -må ud.

I mit tilfælde handler det primært om et nyt detektiv-spil jeg har fundet, som kan spilles gratis. Det er meget sjovt. Men sikkert ikke sjovt at høre om. Faktisk kunne jeg tolke på M´s ansigtsudtryk, at det var røv og pølse døden havde bragt med sig. Det slukkede hurtigt min indre iver efter at fortælle, så istedet er du, som en slags frivillig lytter, nu objekt for min fortælling. Som rent faktisk ikke handler om meget andet end at jeg to gange på hard level afslørede morderen som værende den selvsamme person der havde bestilt min detektiv til at afsløre morderen. Hvilket betød at jeg ikke fik de penge jeg var lovet. Suk.

HVAD SIGER DU SÅ! Det er jo reelt en slags oplevelse. Jeg følte ihvertfald følelser i forbindelse med det; ærgelse, blandt andet. Så det må vel være en slags oplevelse.

Farvel.

/C

Opskriften på en platonisk date.

Hvor skal man skrive at man har mødt et menneske som er ret rart? Jeg bryder mig generelt ikke om at råbe den slags ud offentligt, og slet ikke til skue for tilfældige øjne, men ja. Nu er det sagt.

Jeg har været ganske uinspireret i forhold til blogskrivning de sidste dage, så dette er mit første bidrag til denne spritnye blog, og jeg er egentlig ret glad for C's initiativ. Horray, horray - min yndlingshest!

Nu hvor jeg har min debut i denne blog, har jeg valgt at tage emnet Dild op. Dild har i generationer været anset for et stærkt undervurderet krydderi, og det er i mine øjne en fejl. Dild bør have samme status, hvis ikke højere, som karry, peber, estragon - you name it.

I mandags var C forbi til en mindre skovtur på det tomme værelse. Ingredienserne var:

*Grønlandske rejer
*Ruculasalat
*Tomat
*Emmenthalerost
*Tusind øer dressing
*Citronsaft
*Hyldeblomstsaftevand med friske limestykker
*Basilicum Pesto
*Toastbrød
*Dild

Dette er opskriften på den perfekte platoniske date. Et orgie af god smag blandet med store bløde puder, grønne planter og duften af kattebakke. Uhm.

Desuden tilførte vi et trivialspil, rent vasketøj på stativ, en toastmaskine (den smukkeste i verden) samt diverse service. Hvem end du så vælger at dele dette med, er succesen en kendsgerning. Jeg lejer i øvrigt det tomme værelse ud til andre platoniske par som søger spænding i tilværelsen, (skal ikke tolkes som opståelsen af endnu et bordel i bygningen) men der må ryges, drikkes, grines, råbes and so on.. Det eneste krav er at I tar opvasken inden i smutter.

/M

Homoparken

Af C.

I går var jeg i homoparken for første gang og jeg må sige at alle de fordomme jeg plejer at sige at jeg ikke har, blev gjort til skamme. Der lå ingen hepatitis-inficerede kanyler i buskene, ingen kondomer, ingen blodpletter, eller anden homo-relateret farligdom. Hvorfor bliver man dog fyldt med så mange løgne? Måske er jeg nervøs fordi jeg så Irreversible for et par år siden og siden har frygtet det hårde homo-miljø. ... Som jeg jo så åbenbart også troede levede i bedste velgående i H. C. Ørsted Parken. Der var virkelig smukt og rart. Og for fanden det var psyko HEDT! Som at gå ud i en mur af varme. Dejligt, men ikke godt for tømmermænd.. Som at lægge en allerede plaget hjerne i kogende vand og sige 'er dét ikke bare godt for humøret?'.

Var ude med veninde fra RUC. Vi skulle se teater på Israels Plads; sådan noget musikalsk, non-verbalt, fysisk-danse-bevægelsesrelateret hejs. Og det var ganske fanstastisk. Virkelig medrivende og smukt. Jeg følte flere gange tårer trænge sig på, når helten og heltinden fik fysisk kontakt henover ligusterhækken-lavet-at-træplade og det hele liegsom gik ned i gear, blev langsommere og trukket ud. Som den lidelse der altid følger med forelskelse; alt slower down, det eneste der står klart, er den følelse der svulmer i brystet.
Jeg kan desværre ikke huske hvad stykket hedder, men det spilles hver aften på nær mandag,, klokken 19 på Israels Plads ved Nørreport.

Alt for denne gang. Nyd solen - det er en ordre!

/C