fredag, juli 21, 2006

Så Gør Dog Noget!!!!!

Det begynder at blæse. Min persienne (?) bevæger sig i hvert fald en smule. Mere end den har gjort de sidste par dage. Det er et godt tegn. Måske et tegn på regn.

Det afskyelige ved det her er at jeg under normale ikkehedebølge tilstande generelt er utilfreds med regn. Generelt er jeg vel bare et brokkehoved. Jeg brokker mig tit og ofte over vejret. Mest når det er koldt dog. Jeg afskyer kulde. Og derfor ser jeg mig også nødsaget til om vinteren at smutte i hi så snart jeg har mulighed for det. Det er det fede ved at studere på RUC. Når det er er allerkoldest udenfor, er jeg næsten altid i intensiv projektfase, og skal derfor meget sjældent bevæge mig særlig langt for at lave noget konstruktivt. Et besøg på RUC kan ind i mellem ske med måneders mellemrum. Tak RUC.

Men som tingenes tilstand er lige pt. har jeg mest lyst til at krybe ind i køleskabet og blive venner med ketchup og saftevand. Have lange interessante samtaler om alt og ingenting, mens verden udenfor langsomt forbereder sig på at blive bare en smule køligere. 25 grader om dagen, 18 om natten.

Tak Henning. Så skal jeg aldrig klage igen.

/M