Blogger-justits

Jeg har hørt at det er en såkaldt uskreven blogger-regel, at man ikke kun skriver om sit eget liv. At bloggen som et minimum skal bevæge sig ud over navlepilleriet og kommentere på andre ting - den skal have et tema. Det synes jeg egentlig er ret stupidt at agitere for. Må man ikke selv om det, da? Det her er en dagbog jeg fører online, hos en gratis udbyder, det er min egen tid jeg bruger på det og jeg skriver om nøjagtig hvad jeg har lyst om. Og det er der ingen struktur i. Og hvorfor skulle der være det? Jeg skriver her fordi jeg har lyst til det, fordi der nogle gange er ord i mig som gerne vil ud og skal jeg så tilpasse de ord en eller anden fortælling, der falder inden for et selvbestaltet tema, eller helt lade være med at skrive dem? Det er jo latterligt. Det er at sige til sig selv, at der er noget man ikke kan, som man egentlig gerne vil, bare fordi man har sagt til sig selv, at man ikke må det. Hvad godt kommer der ud af det?

Det er en diskussion som, når den bliver taget op, for det meste bliver drejet ind på emner som selvkontrol og selvdisciplin. Og selvfølgelig taler jeg ikke her om, at man spiser nummer 6 flødekage, fordi man har lyst og ikke skal begrænse sig selv, selvom man står på tærskelen til hjerteslag af overvægt. Min pointe er, at det er sundt engang imellem at genoverveje de begrænsninger man sætter op for sig selv. Hvorfor er de der? Hvad er funktionen? Kan man stå inde for dem? Fungerer de konstruktivt i ens liv? Hvis ikke, så er det måske en idé at forsøge at slippe af med dem. Udvide dem.

Desuden giver jeg ikke et klap for blogger-justits. Hvis du ikke kan lide at læse det jeg skriver, så kan du bare lade være. Så nemt er det.