Appeteaser

Så er jeg begyndt på mit nye arbejde. Bla-bla-bla-Software der ligger ude i Ballerup og gnubber skuldre sammen med alle de andre store virksomheder. Hvorfor føler jeg ærefrygt når jeg står nedenfor en gigantisk og afskyeligt grim og firkantet betonbygning med navnet 'IBM' på? Og hvorfor har den samme følelse været her næsten hele dagen, i dette veltempererede kontor med brandsikkert tæppe? Måske fordi det er penge der har bygget de bygninger. De er skabt af nogens pionerånd og hårde arbejde. Underligt. Jeg plejer ikke at føle mig benovet over penge og "hårdt" arbejde, eftrsom jeg er sikker på at et firma som IBM har trådt et par 1000 eller 2 under fode i den tid de har eksisteret. Ikke noget at være stolt af.

Mit job går ud på at besvare telefoner. Eller.. ikke engang i flertal, men telefon. En enkelt af slagsen. Jeg mødte på kontoret klokken 12, var oplært 12.30, havde mit første opkald omkring kl 13, det næste ca. 13.10, et klokken 14.35 eller hvad ved jeg, og stilhed siden. Klokken 13.05 begyndte jeg at spekulere over, om de mon syntes jeg var grådig, hvis jeg gik ud og tog en cola. Da jeg klokken 13.18 allerede havde spist 5 ud af 10 mulige kirsebær, en fersken og en blomme fra den fælles frugtkurv, besluttede jeg mig for at bøje mig over min krimi. Her er jeg blevet siden, på nær en kort afstikker til Urban dead og en enkelt til Lunar. 3 gange har jeg nappet den bærbare telefon og vejledningen i brugen af den med mig ud på reposen, så jeg kunne ryge. Hver eneste gang er jeg endt med at ærge mig over at jeg kun havde taget en enkelt smøg med ud. Her klokken 16.47 har kigget ind på alle kontorerne, muntret mig med at gætte på hvilken type det tilhører, mand eller kvinde?, overvejet hvilke kontorartikler jeg evt. kan nappe med mig fra kopirummet uden at nogen lægger mærke til det - måske printerpapir?-, og været ude af stand til at bremse mig selv i at bruge telefonen til et udgående opkald. Det blev til 2 minutter til Jylland. Så har jeg forsøgt at dulme den rumlen i maven oprydningen efter dagens frokost bibragte mig, ved at snige mig til at skære 3 skiver brie (krop-inde-i-køleskab-metoden) og spise dem på saltkiks.

Det tegner godt.