onsdag, juli 05, 2006

"Det var mig der gjorde det - ikke butleren!"

Jeg har fundet en dansk pentant til det amerikanske postsecret.blogspot.com - hemmelighed.net. Her kan man læse - og selv skrive - hemmeligheder ingen andre ved. De fleste handler - surprise! - om sex, men der er en del, som faktisk er interessante, for ikke at sige sjove. Eks.: "Jeg har stor fornøjelse af at pille næse. Intet kan sammenlignes med triumfen, når man frigør en stor svampet sjover af næsehulens hår." og "Min kæreste var mig utro så jeg pissede i hendes kaffemaskine og hun opdagede det ikke.... ".

Andre er mere tragiske: "Der er aldrig nogensinde nogen, der har fortalt mig, de elskede mig. Jeg er 33."

Man kan stemme på hemmelighederne, der rates i "Ugens bedste" og "Ugens værste".

Nå, jeg ser film. Men tjek evt. 100hemmeligheder.dk - en kvinde har indsamlet hemmeligheder blandt tilfældige brugere af et bibliotek.

/C