Søndagsovervejelser
Så fik jeg ringet til Adecco. Jeg skal til samtale mandag og håber inderligt på, at jeg kan få nok arbejde og gerne noget med nogle tillæg af en art. Stresser allerede over tanken om alt det jeg skal bruge penge på - penge jeg ikke har. På en eller anden måde synes jeg aldrig at have penge nok, så snart det rent faktisk er påkrævet at jeg spenderer dem på noget og ikke bare laller dem væk på (fantastiske) byture og (eftertragtede) beklædningsgenstande. Havde jeg penge nok, ville jeg bruge dem på bøger, avisabbonementer, tøj og musik. Og derfra vokser naturligvis andre behov, meget ligesom det sker i Shopaholic: make-up og hudplejeprodukter, nyt interiør, tasker, gaver til andre mennesker, rejser osv.. Der er altid begæret efter mere.
Jeg er god til at leve skrabet, men ikke god til at have semi-mange penge. Der bliver jeg dårlig til at disponere.
I nat drømte jeg om at skrive projekt. Jeg drømte om at lave genealogier* af ords betydninger. I min drøm var det et konkret begreb jeg lavede det på, et eller andet knyttet til diskursteori. Uha. Jeg er desperat efter at være god og lave gode ting. Og jeg har en sindssyg lyst til at skrive et eller andet selv. En artikel, et kort kort lille forskningsprojekt. Et eller andet, hvor jeg studerer noget struktureret og sammenhængende og fremstiller det på 4-10 A4-sider. Måske fordi jeg er usikker på, om jeg kan. Insecurity is my drive.
Jeg er allerede gået i gang med at spekulere over, hvad jeg gerne vil skrive bachelor-projekt om. Jeg overvejere (meget løst) at lave en analyse af de diskurser der er til stede, når ligestilling bliver bragt op til diskussion. Jeg har studeret ligestilling overfladisk i forbindelse med mit sidste projekt, men også i almindelige iagttagelser og i diskussioner, synes der at være en hulens masse forskellige positioner i og på spil. Det er underligt at noget så simpelt som lighed, er så svært at opnå. Men samtidig er det også noget der går tæt på alle mennesker og noget, der har et historisk ophav, som jeg næppe tror at nogen kan sige sig upåvirket af. Det empiriske grundlag kunne meget vel være studerende på min egen alder og yngre, for de er børn af 60´er generationen, som har haft kvindekampen helt inde på livet og er vokset op, mens denne har udviklet sig i alle de retninger den har idag.
Noget andet jeg godt kunne tænke mig, er at lave en logbog mens jeg skriver projekt. Jeg forestiller mig det som en sideløbende (med projektet) beskrivelse af forskningsprocessen, der fremstiller springene frem og tilbage, ændringerne hist og fokusskift pist og dermed giver en mere reel fremstilling af selve processen. Dette er dels inspireret af forordet til Cathrine Egelands ph.d. afhandling "Men det har intet med kønnet at gøre" og dels af Bourdieus studie af sig selv som forsker (kan ikke huske hvad det hedder). Ville være super spændende, men sikkert også et stort arbejde. Måske ville det være en fordel?
Nå. Verden kalder. Adios.
/C.

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home