onsdag, juni 28, 2006

Dawn of my Dead!

Det kunne jeg ikke... kunne holde til at se nøjagtig lige indtil den lille pige Vivian viser sig i døren til hovedpersonens soveværelse, grålig i huden og med halvdelen af underansigtet bidt af. Jeg er en wuzz med en alt for levende fantasi. Pokkers også!

For sjovt nok så elsker jeg at blive skræmt og jeg elsker gyserfilm helt vanvittigt. Jeg kan faktisk også klare rigtig meget, men med zombier har jeg mødt min grænse - de skræmmer simpelthen det levende bejeezuz ud af mig. Men hvaaad, skaaaal, jeg-såååå? Er ikke sådan helt træt. Joh - jeg kan da fortælle om den eksamen jeg har forsøgt så effektivt at undgå at læse til. Den gik faktisk åbenbart rigtig godt, hele min gruppe og jeg fik 11, så det er jeg vældig tilfreds med. Men moralen er ikke, at man dermed kan lade være med at læse. Det var frygteligt at sidde derinde og ikke være helt sikker på, om jeg nu havde styr på det hele. Og især havde jeg lyst til at sparke mig selv, da min vejleder (og eksaminator - en og samme funktion på RUC), spurgte ind til, hvad en af vores teoretikere lagde i formuleringen 'kønsforskellens monstrøsitet'. Netop den artikel havde jeg sat mig for at læse, men nåede ikke omkring. I går, altså. Da jeg var færdig med at panikke over kvaliteten af mit oplæg og endelig kunne tage mig sammen til at læse. Læste alt muligt - men bare ikke den artikel! Store spasser - men store spasser med et 11 tal :-) HURRA!

Tror sgu faktisk, at jeg giver filmen en chance til. Ellers kan jeg altid se The Sweetest Thing. Den er da om noget uskadelig, selvom det faktisk gør ondt på mig, at se den mørkhårede veninde i trusser og med pjusket hår efter en hed nat med en dum fyr med en stor pik. "Oh, my cock!" som de siger. Oh my cock indeed! Men hun er simpelthen for vammel lige dér.

/C.