Røv og Pølse Døden Medbringer

Kender I det, når man absolut intet har oplevet, men alligevel har brug for at snakke om noget man har oplevet? Så man begynder at fortælle om tilfældige ting der ikke har den store kobling til virkeligheden, eks. noget man har lavet på internettet (m.a.o. : noget man har siddet alene, foran sin computer, i sikkert mere end 6 timer, og "oplevet"). Det kan nærmest ikke klassificeres som en oplevelse og alligevel presser det på, -må ud.

I mit tilfælde handler det primært om et nyt detektiv-spil jeg har fundet, som kan spilles gratis. Det er meget sjovt. Men sikkert ikke sjovt at høre om. Faktisk kunne jeg tolke på M´s ansigtsudtryk, at det var røv og pølse døden havde bragt med sig. Det slukkede hurtigt min indre iver efter at fortælle, så istedet er du, som en slags frivillig lytter, nu objekt for min fortælling. Som rent faktisk ikke handler om meget andet end at jeg to gange på hard level afslørede morderen som værende den selvsamme person der havde bestilt min detektiv til at afsløre morderen. Hvilket betød at jeg ikke fik de penge jeg var lovet. Suk.

HVAD SIGER DU SÅ! Det er jo reelt en slags oplevelse. Jeg følte ihvertfald følelser i forbindelse med det; ærgelse, blandt andet. Så det må vel være en slags oplevelse.

Farvel.

/C