onsdag, august 09, 2006

Im a good parson!!

Tidligere på dagen hev jeg en bog ned fra hylden. Min rejsebog fra mit halve år i Australien. På tirsdag smutter mig og C som sagt sydpå (ok, ikke helt så sydpå, men stadig) og til formålet har jeg indkøbt et stk. stribet rejsebog som vi i fællesskab har tænkt os at skrible i dernede, når nu vi ikke har vores elskede bærbare med på slæb.

Nåh, men tilbage til min rejsebog. Bagerst i bogen fik jeg diverse bekendtskaber til at skrive en eller anden form for hilsen. De fleste fra nogle rigtig fine mennesker, så det er sjovt og rart at sidde og læse. Det er rimelig længe siden jeg sidst kiggede i bogen, og da det nu er over 2 år siden jeg kom hjem dernedefra, er det en del mennesker jeg stille og roligt har glemt alt om. Jeg slår op på denne her side. Og. Ja. jeg tror lige jeg finder mit webcam frem og tar et billede. Det skal næsten foreviges og sendes i cyberspace.

Der står:

It was very short time we were together.... but I was happy with you!! I was sorry waked you up by 1 falt down cream!! and thank you didnt upset on me!! Your so pretty and good parson!! I like you! Please keep in touch and enjoy your real life in Holland

I hope to see you again in your country or somewhere in world!

Take care BY YOKO from Japan

***

Ja. Jeg kan ærligt ikke huske hende (?) men der står længere nede at jeg mødte hende i Perth og eftersom jeg i Perth boede et ret usselt sted med køjesenge og en masse japanere, er det jo nok ret sandsynligt. Om hun har tabt et eller andet creme i hovedet på mig, husker jeg heller ikke. Men jeg har tydeligvis gjort et indtryk af en eller anden art. Og selvom jeg ikke aner hvorfor hun ønsker mig et godt liv i Holland, er det da sødt =)

/M