mandag, juli 24, 2006

Hold På Hat og Briller!

... for nu afslører jeg en groundbreaking opdagelse!

Det har længe været en af mine missioner her i livet at bekæmpe generaliseringer omkring kønnene, især dem der går ud på, at eks. mænd er klogere end kvinder fordi de har en større hjerne og at kvinder er bedre til at multitaske end mænd, fordi noget i evolutionen fra reptil til menneske har bibragt dem netop det. Nu har jeg i sandhed fået hagl til bøssen. Især når det handler om multitasking, som gerne er en af de forskelle der inddrages som bevis på dit og dat og som grundlaget for den ene hovedløse fordom efter den anden.

I denne weekend har jeg arbejdet for et markedsanalysefirma og jeg har skullet ringe rundt til tilfældige mennesker og spørge dem om deres internetopkoblinger og om hvor tilfredse de er med dit og dat og blah blah, sådan så en på markedet dominerende udbyder kan beregne hvordan de rager resten af kunderne til sig. I den forbindelse har jeg snakket med et utal af unge mænd med dybe stemmer i alderen 23 til 29, som alle mente at have en indgående kendskab til minimum 3 udbydere. Hvilket, might I ad, betyder at det beliver et meget langt interview. Og når man sidder og stiller spørgsmål og engangimellem bliver flirtet med, i halve timer i træk, kan man godt høre hvad der foregår i den anden ende af linjen. Nogle drikker kaffe, nogle ryger smøger, meget få spiser, nogle smsser, nogle har besøg og andre - og det var alle mænd - spiller computerspil eller skriver samtidig. Og - might I add - det helt uden at miste koncentrationen! Faktisk vil jeg mene, at de bedste interviews var lavet med nævnte unge mænd, for de blev ikke utålmodige undervejs, fordi de rent faktisk kunne underholde sig selv samtidig.

Så alle de løgne om mænd og kvinder og hvad de kan og ikke kan og hvilke roller de er skabt til at udfylde i samfundet pga. netop det, - de falder til jorden nu. Med et brag. Og nyopdagelsen står bøjet i neon henover skærmen (jeg skal se om det kan lade sig gøre, ellers må du forestille dig det)!:

MÆND KAN MULTITASKE!

De kan endda meta-multitaske, hvor man taler om det man laver, mens man laver det! Hallelujah! Ring til CIA, we have a new deadly weapon! Den multitaskende mand som infiltrerer fjendtlige regeringer og laver flere ting samtidig og dermed outsmarter den fjentlige efterretningstjeneste, fordi spionerne ikke forestiller sig at manden er i stand til både at stå foran den der bod og spise en hotdog og glo på en damerøv der svanser forbi og samtidig sende hemmelige beskeder med øjnene til den affiliated spion der står klædt ud som kaktus i vejkanten (det er tydeligvis en af de spioner som ikke kan overskue så mange ting på en gang, der har fået dén tjans)!

Ja JEG er ikke overrasket, men jeg kender et par stykker som med fråde om munden ville angribe denne konklusion, også selvom den fremkommer på baggrund af uangribelige empiriske beviser (mellem 8 og 13 unge mænd og det er bare min share).

/C

fredag, juli 21, 2006

Når Man Mindst Venter Det

....kan de dejligste ting ske. Behold:

Jeg så et velkendt ansigt på kontoret i dag, meget overraskende. Den fastansatte receptionist jeg deler jobbet med, - M.M. -, har lavet sir eget lille kontor ovre ved konvolutterne og frankeringsmaskinen og har bl.a. indrettet en fin collage af billeder på en opslagstavle. Eftersom jeg har noget at lave - telefonen har ringet 1 gang siden klokken 8 -, har jeg masser af tid til at udforske omgivelserne (læs: snage, også jf. min sidste indtastning). Så jeg smutter over for at se hvem hun har hængende.

Og hvem kigger ned på mig? Jake. Sådan her. Men uden teksten. Billedet er for øvrigt fundet hos Jake Watch.

/C.

Så Gør Dog Noget!!!!!

Det begynder at blæse. Min persienne (?) bevæger sig i hvert fald en smule. Mere end den har gjort de sidste par dage. Det er et godt tegn. Måske et tegn på regn.

Det afskyelige ved det her er at jeg under normale ikkehedebølge tilstande generelt er utilfreds med regn. Generelt er jeg vel bare et brokkehoved. Jeg brokker mig tit og ofte over vejret. Mest når det er koldt dog. Jeg afskyer kulde. Og derfor ser jeg mig også nødsaget til om vinteren at smutte i hi så snart jeg har mulighed for det. Det er det fede ved at studere på RUC. Når det er er allerkoldest udenfor, er jeg næsten altid i intensiv projektfase, og skal derfor meget sjældent bevæge mig særlig langt for at lave noget konstruktivt. Et besøg på RUC kan ind i mellem ske med måneders mellemrum. Tak RUC.

Men som tingenes tilstand er lige pt. har jeg mest lyst til at krybe ind i køleskabet og blive venner med ketchup og saftevand. Have lange interessante samtaler om alt og ingenting, mens verden udenfor langsomt forbereder sig på at blive bare en smule køligere. 25 grader om dagen, 18 om natten.

Tak Henning. Så skal jeg aldrig klage igen.

/M

onsdag, juli 19, 2006

Blogger-justits

Jeg har hørt at det er en såkaldt uskreven blogger-regel, at man ikke kun skriver om sit eget liv. At bloggen som et minimum skal bevæge sig ud over navlepilleriet og kommentere på andre ting - den skal have et tema. Det synes jeg egentlig er ret stupidt at agitere for. Må man ikke selv om det, da? Det her er en dagbog jeg fører online, hos en gratis udbyder, det er min egen tid jeg bruger på det og jeg skriver om nøjagtig hvad jeg har lyst om. Og det er der ingen struktur i. Og hvorfor skulle der være det? Jeg skriver her fordi jeg har lyst til det, fordi der nogle gange er ord i mig som gerne vil ud og skal jeg så tilpasse de ord en eller anden fortælling, der falder inden for et selvbestaltet tema, eller helt lade være med at skrive dem? Det er jo latterligt. Det er at sige til sig selv, at der er noget man ikke kan, som man egentlig gerne vil, bare fordi man har sagt til sig selv, at man ikke må det. Hvad godt kommer der ud af det?

Det er en diskussion som, når den bliver taget op, for det meste bliver drejet ind på emner som selvkontrol og selvdisciplin. Og selvfølgelig taler jeg ikke her om, at man spiser nummer 6 flødekage, fordi man har lyst og ikke skal begrænse sig selv, selvom man står på tærskelen til hjerteslag af overvægt. Min pointe er, at det er sundt engang imellem at genoverveje de begrænsninger man sætter op for sig selv. Hvorfor er de der? Hvad er funktionen? Kan man stå inde for dem? Fungerer de konstruktivt i ens liv? Hvis ikke, så er det måske en idé at forsøge at slippe af med dem. Udvide dem.

Desuden giver jeg ikke et klap for blogger-justits. Hvis du ikke kan lide at læse det jeg skriver, så kan du bare lade være. Så nemt er det.

Når man træner til at blive elastisk

Må man også huske hvornår man skal gøre det:

Yoga klokken 19.00, Mandag d. 24/7 i City (Kan jeg forhåbentlig lige nå, hvis jeg pakker træningstøj med på arbejde og når bussen umiddelbart efter klokken 17.)

Yoga klokken 19.00, Torsdag d. 27/7 i City

Yoga-pilates klokken 11.30, lørdag d. 29/7 i City

Er du med Em? Em a el e en e em a er kå em u es.

Er lidt bekymret over the pain i min hæl.

tirsdag, juli 18, 2006

Appeteaser

Så er jeg begyndt på mit nye arbejde. Bla-bla-bla-Software der ligger ude i Ballerup og gnubber skuldre sammen med alle de andre store virksomheder. Hvorfor føler jeg ærefrygt når jeg står nedenfor en gigantisk og afskyeligt grim og firkantet betonbygning med navnet 'IBM' på? Og hvorfor har den samme følelse været her næsten hele dagen, i dette veltempererede kontor med brandsikkert tæppe? Måske fordi det er penge der har bygget de bygninger. De er skabt af nogens pionerånd og hårde arbejde. Underligt. Jeg plejer ikke at føle mig benovet over penge og "hårdt" arbejde, eftrsom jeg er sikker på at et firma som IBM har trådt et par 1000 eller 2 under fode i den tid de har eksisteret. Ikke noget at være stolt af.

Mit job går ud på at besvare telefoner. Eller.. ikke engang i flertal, men telefon. En enkelt af slagsen. Jeg mødte på kontoret klokken 12, var oplært 12.30, havde mit første opkald omkring kl 13, det næste ca. 13.10, et klokken 14.35 eller hvad ved jeg, og stilhed siden. Klokken 13.05 begyndte jeg at spekulere over, om de mon syntes jeg var grådig, hvis jeg gik ud og tog en cola. Da jeg klokken 13.18 allerede havde spist 5 ud af 10 mulige kirsebær, en fersken og en blomme fra den fælles frugtkurv, besluttede jeg mig for at bøje mig over min krimi. Her er jeg blevet siden, på nær en kort afstikker til Urban dead og en enkelt til Lunar. 3 gange har jeg nappet den bærbare telefon og vejledningen i brugen af den med mig ud på reposen, så jeg kunne ryge. Hver eneste gang er jeg endt med at ærge mig over at jeg kun havde taget en enkelt smøg med ud. Her klokken 16.47 har kigget ind på alle kontorerne, muntret mig med at gætte på hvilken type det tilhører, mand eller kvinde?, overvejet hvilke kontorartikler jeg evt. kan nappe med mig fra kopirummet uden at nogen lægger mærke til det - måske printerpapir?-, og været ude af stand til at bremse mig selv i at bruge telefonen til et udgående opkald. Det blev til 2 minutter til Jylland. Så har jeg forsøgt at dulme den rumlen i maven oprydningen efter dagens frokost bibragte mig, ved at snige mig til at skære 3 skiver brie (krop-inde-i-køleskab-metoden) og spise dem på saltkiks.

Det tegner godt.

søndag, juli 16, 2006

Hvis jeg en dag...

...Får en lejlighed. Ja hvad så? Egentlig.

Jeg ville egentlig bare råbe højt herinde, at jeg muligvis MULIGVIS snart får en lejlighed. Tak skæbne jeg håber det.

Jeg er blevet lidt glad for sådan en amerikansk fodboldbold. Tror jeg vil ud og se om jeg kan købe en et sted. Og derefter se om jeg kan finde en der gider kaste den til mig. Virk lillefinger.

Jeg er på vej ud af døren. Skal ud og se på skæg.

/M

tirsdag, juli 11, 2006

Overspringsoprydning af værste grad.

Ak ak. Jeg er håbløs. Jeg er nået frem til at der i undfangelsen af mig skete en eller anden kortslutning, som slettede det gen der får mennesker til at ryde op eller de hjerneceller som burde gøre mig i stand til det. Jeg KAN ikke finde ud af det. Og jeg ANER ikke hvorfor.

Pas.

Jeg har lavet en pagt med mig selv. Egentlig kan man sige jeg har givet mig selv stuearrest. Jeg må først forlade lejligheden når her er rent og pænt. Og jeg er alvorligt bange for at jeg kommer til at tilbringe hele sommeren indendøre. Det er en umulig opgave. Især fordi jeg konstant finder ting jeg har glemt jeg havde, og giver mig til at rode endnu mere. Jeg mangler en plan. Sådan en med punkter, som jeg kan krydse af efterhånden som jeg bliver færdig. Men igen - er det ikke bare endnu en overspringshandling for at undgå det essentielle - den egentlige oprydning?

Og hvorfor er det jeg sidder her og skriver på bloggen, når lejligheden skriger på opmærksomhed?

...

Nåh. Jeg aner ikke hvordan jeg skal gribe det an. Jeg er 24 år, flyttede hjemmefra for snart en del år siden og jeg har stadig ikke lært det. Måske jeg bare skulle erkende nederlaget og ansætte en oprydderske. Sådan en emsig ældre dame med knold i nakken, som kommer hver dag for at tage det værste. Jeg er ret sikker på det ville give mig den nødvendige disciplin, hvis jeg vidste sådan en ville komme forbi. Heldigvis har jeg min værdighed, og jeg ville aldrig ALDRIG lukke fremmede ind, sådan som der ser ud på nuværende tidspunkt.

Jeg er en katastrofe.

/M

søndag, juli 09, 2006

Full Blown Double Standards - jeg er forvirret

Uha - da da. Den ene præsenterer envejs-relativisme, hvor hun må sige nøjagtig dét hun vil, og andre skal bare acceptere dét (eller lade være, det er jo op til dem, hun er uimodtagelig overfor kritik på sine holdninger, for de er jo hendes og andres holdninger er deres og sådan må det nødvendigvis være og alle holdninger er ligegode, og så alligevel ikke) og samtidig kritiserer hun Singleton for de ting hun skriver. Der er nogle blinde punkter i gære her og jeg vil bruge lidt tid på at spekulere over, hvordan man kommer ud over den holdningsløse relativisme vs. det dobbeltmoralske i det hun faktisk gør. Det lykkes ikke for hende selv.
/C

fredag, juli 07, 2006

Noget med en Plan..

Nu stopper det!

Lørdag d. 08/7 kl 10.00 Yoga-Pilates Vesterbro

Mandag d. 10/7 kl 19.15 Yoga Vesterbro

Onsdag d. 12/7 kl 17.00 Yoga-Pilates Vesterbro

Onsdag d. 19/7 kl. 17.00 Yoga-Pilates Vesterbro

Nemlig ja!

---
Ja hej hej - ikke spændende, men en lille huskeliste, eftersom jeg (vi? - ved ikke om M .. øh.. nevermind) ikke har nogen kalender.

Mandag d. 10/7 kl. 19.00 Yoga City (Sitty)

Onsdag d. 12/7 kl. 17.00 Yoga-Pilates Vesterbro

Torsdag d. 13/7 kl. 19.00 Yoga Sitty

Onsdag d. 19/7 kl. 17.00 Yoga-Pilates Vesterbro


Det gør ONDT pludselig at bruge kroppen. Min lyske siger snart stop, næsten ligesom disse lunger.

I går var ALLETIDERS!

Og det var den dels pga. det gode selskab der prægede den, dels fordi vi var til yoga, dels fordi jeg blev meget elastisk, dels fordi vi var på restaurant M og jeg, dels fordi vi var til en failure af en koncert på Vega, dels fordi vi fortsatte på Ludwigsen, dels fordi det var virkelig SJOVT i byen, dels fordi jeg havde leggings på hvilket jeg aldrig har haft før (på nær som barn), dels fordi jeg sprang ud i striber, dels fordi vi efter Ludwigsen fortsatte på Lasses, dels fordi jeg fik chips af en tysker, dels fordi jeg senere brækkede chipsne op mens jeg snakkede i tlf med M, dels fordi vi mødte nogle fede mennesker, dels fordi ... Kan ikke huske mere og jeg har tømmermænd.

/C

torsdag, juli 06, 2006

"Jeg er sulten"

Det her beskriver egentlig meget godt hvordan jeg har det:

"Jeg er simpelthen ved at smelte i varmen. Jeg får kiggertsyn og morderiske tendenser af varmen - m.a.o. bliver mit aktivitetsniveau og perception-range kraftigt reduceret af sommerheden. I går var jeg ved at slå Lego ihjel, fordi jeg blev sulten på åben gade. WATCH OUT! Og når jeg er hjemme, kan jeg næsten ingenting, ud over stirre tomt ud i luften, drikke kaffe og ryge for mange smøger. Jeg er simpelthen lige så udadvendt som en spastisk mongol med traumer og et talehandicap." (skrevet i gæstebog til ED på Lunarstorm tidligere i dag)

Jeg troede engang - dengang jeg troede på reinkarnation (det gør jeg lidt stadigvæk) - at hvis jeg havde haft en tidligere inkarnation, så havde det med stor sandsynlighed været noget egyptisk noget. Boy, was I wrong. Med mindre jeg var psykopatisk massemorder, altså. Men så tvivler jeg på, at jeg så ville have så god karma i dag, som jeg har, så det stemmer ikke rigtig overens med at have levet et sted, hvor den årlige gennemsnitstemperatur er på 20 grader. Sult og varme gør mig sindssyg.

Hvilket bringer mig videre til noget, der kun kan være til interesse for almenvældet. Og det refererer direkte til overskiften på indtastningen. Hører du mig udtale ordene "Jeg - er - sulten", så har du to muligheder: 1) Løb - løb for livet og 2) Giv mig chokolade eller anden sukkerholdig substans, der kan holde mig kørende, indtil jeg kan fragtes til mad.

Siger jeg "jeg er sulten", kan det betyden enten een eller flere eller endog alle af nedenstående udsagn:

"Jeg er sulten, så stil ingen krav til mig"
"Jeg er sulten og hvis du siger noget sjovt, så forvent ikke at jeg griner"
"Jeg er sulten og jeg slår dig ihjel, hvis du beder mig tage stilling til noget"
"Jeg er sulten og jeg slår dig ihjel hvis du er ubeslutsom"
"Jeg er sulten og har tålmodighed som et barn og er lige så rationel og i stand til at handle velovervejet, så du skal tage ansvar for situationen og fragte mig til et sikkert sted hvor jeg kan detoneres i et orgie af mad, så ingen kommer til skade"
"Jeg er sulten og jeg slår dig ihjel, hvis du ikke skrider fra fortovet med din skide barnevogn så jeg KAN KOMME FORBI!"
"Jeg er sulten, mit blodsukker er lavt og ligeså er min tolerance og jeg svarer ikke for følgerne hvis du ikke forføjer dig fra mit åsyn NU!"

Så når du hører de ord, er det bare om at komme væk. Komme væk, eller stikke mig noget chokolade. Når jeg siger "Jeg er sulten" er det tegn på at jeg er skræmmende tæt på enten af besvime eller eksplodere i raseri - og en hvilken som helst sagesløs forbipasserende - og endog dig selv -, kan blive mit offer.

Sult er ikke for sjov, fat det så Kims!

/C

Celebrity Crush in Full Disclosure!

Okay, jeg har fundet ud af hvad jeg skal lave hele ferien: www.jakegyllenhaalwatch.blogspot.com

Til jer, der ikke kender til mit celeb-crush, eller måske ikke ved hvorfor det lige er, at man overhovedet kan have et, præsenterer jeg her Jake:


















U see what I mean?

Til sammenligning, præsenterer jeg her Danmarks Første Cyborg:




















Ikke at der er nogen sammenhæng mellem de to ud over at begge billeder er in stylish black and white.

Enjoy!

!

/C

onsdag, juli 05, 2006

"Det var mig der gjorde det - ikke butleren!"

Jeg har fundet en dansk pentant til det amerikanske postsecret.blogspot.com - hemmelighed.net. Her kan man læse - og selv skrive - hemmeligheder ingen andre ved. De fleste handler - surprise! - om sex, men der er en del, som faktisk er interessante, for ikke at sige sjove. Eks.: "Jeg har stor fornøjelse af at pille næse. Intet kan sammenlignes med triumfen, når man frigør en stor svampet sjover af næsehulens hår." og "Min kæreste var mig utro så jeg pissede i hendes kaffemaskine og hun opdagede det ikke.... ".

Andre er mere tragiske: "Der er aldrig nogensinde nogen, der har fortalt mig, de elskede mig. Jeg er 33."

Man kan stemme på hemmelighederne, der rates i "Ugens bedste" og "Ugens værste".

Nå, jeg ser film. Men tjek evt. 100hemmeligheder.dk - en kvinde har indsamlet hemmeligheder blandt tilfældige brugere af et bibliotek.

/C

mandag, juli 03, 2006

Min sovepose er død.

Hun er da gået helt grassat, den C. Har en del at indhente, hvis jeg skal nå op på hendes nivaeu i forhold til blogindtastninger.

Netop hjemvendt fra Roskilde, stadig træt i skalden, solbrændt og en smule skoldet, men med humøret ok højt. Sikke en fest!

Af musikalske højdepunkter, skal disse nævnes:

Tool - fordi det var en fantastisk oplevelse. De mennesker forstår at skabe en bobbel omkring koncerten, så man får en følelse af at være til stede lige der hvor det smukkeste i verden sker.

Natasja & Ragga Pack - fordi hun på en ekstremt excentrisk facon, formåede at få hele pavilionen til at feste.

Kaiser Chiefs - uhm. Forsangeren var fyldt med energi og det fik hele teltet i gang. Det var en rar, rar koncert, og selvom fællessang i mange tilfælde overhovedet ikke holder, var det fedt at skråle med på "Oh my god".

L.O.C. - bare fordi.

Franz Ferdinand - fordi det var rigtig rart at sidde på tribunen og være glad i låget. Selvom jeg var dødtræt, havde ondt i fødderne og solen bagte, blev jeg i et fantastisk humør af koncerten. jahr!

The Streets - den søde lille mand med teenagetendenser holder. Der var alt for mange mennesker proppet ind i Arena, men vi fandt en rar græsplet udenfor, hvor vi nød musakken og skrålede med på det meste.

Tja. Der var sikkert flere som fortjener en plads her på denne populære side (indtil videre kender jeg til 2 læsere, ud over C og undertegnede), men de står pt. ikke lysende klart i min hukommelse, så jeg vælger at gå til det mindre fede - dem som skuffede:

Ja.. Altså. Axl. Hvad havde du egentlig forestillet dig? At vi kom for at se dig skifte kluns? Tsk. Jeg var nu alligevel glad for at jeg blev til den bitre ende, og hørte Paradise City. Trods alt. Men øv, det var nu mest af alt skuffende. Især de kedelige guitarsoloer. argh.

Damian Marley. Hvad fanden skete der? Hans kæreste blev forbudt adgang, og manden vælger derfor at tage med hende til Belgien, Holland eller hvor dælen det så end var de tog hen, og lod et helt hungrende orangepublikum i stikken. Dårlig stil. Jeg har pt. besluttet at droppe manden. MøgMarley.

Men fra det sure til det fantastiske - Roskilde var fedt. En hel masse rare koncerter, en hel masse rare mennesker, en hel masse rar sol og en hel masse rare øl.

Af uransagelige årsager fandt vi en æske snus(?) i vores telt. Vi havde godt nok besøg af en nordmand på et tidspunkt, og senere blev en flaske bacardi lemon tyvstjålet, men det giver ikke mening. Nordmænd render vel ikke rundt med svensk snus? Og hvem stjæler sprut, men efterlader tobak?

/M

søndag, juli 02, 2006

Søndagsovervejelser II

- Nogle gange når min kæreste sover, bliver jeg lige nød til at gå over og lægge kinden til hans kind, for at mærke om han er varm og trækker vejret. Hvis huden er kølig, mærker jeg et kort stik af angst - hvad nu, hvis han er død i sin søvn? Jeg bliver en sindssyg mor - sindssyg af bekymring. Men ikke ensbetydende med at Tryg får mig i nettet. Forbandede forsinkringsselskaber, der har skjulte klausuler og snyder deres kunder. De er ganske enkelt skabt for, at mennesker som jeg skal forsvinde ind i et vortex af angst for alt muligt der kunne gå galt. Heldigvis er jeg multiresistent overfor markedsføring. Tag dén, lede pengevampyrer.

- Jeg vil gerne være fit og jeg vil gerne være fat. Det første har jeg været, det andet har jeg aldrig været. Mit udseende kunne god forlede til at tro, at jeg er fit, men det er jeg bestemt ikke. Jeg er faktisk bare slap og så er det umuligt for mig at gro nogle af de ting, som ellers almindeligvis afslører slaphed. Eksempelvis har jeg aldrig haft en delle. Min manglende fitness er nok mest tydelig, når jeg sidder ned og mit lår splatter ud og bliver 10 cm. højt, set fra siden. Ikke kønt, ikke kønt.

/C.

Søndagsovervejelser

Så fik jeg ringet til Adecco. Jeg skal til samtale mandag og håber inderligt på, at jeg kan få nok arbejde og gerne noget med nogle tillæg af en art. Stresser allerede over tanken om alt det jeg skal bruge penge på - penge jeg ikke har. På en eller anden måde synes jeg aldrig at have penge nok, så snart det rent faktisk er påkrævet at jeg spenderer dem på noget og ikke bare laller dem væk på (fantastiske) byture og (eftertragtede) beklædningsgenstande. Havde jeg penge nok, ville jeg bruge dem på bøger, avisabbonementer, tøj og musik. Og derfra vokser naturligvis andre behov, meget ligesom det sker i Shopaholic: make-up og hudplejeprodukter, nyt interiør, tasker, gaver til andre mennesker, rejser osv.. Der er altid begæret efter mere.
Jeg er god til at leve skrabet, men ikke god til at have semi-mange penge. Der bliver jeg dårlig til at disponere.

I nat drømte jeg om at skrive projekt. Jeg drømte om at lave genealogier* af ords betydninger. I min drøm var det et konkret begreb jeg lavede det på, et eller andet knyttet til diskursteori. Uha. Jeg er desperat efter at være god og lave gode ting. Og jeg har en sindssyg lyst til at skrive et eller andet selv. En artikel, et kort kort lille forskningsprojekt. Et eller andet, hvor jeg studerer noget struktureret og sammenhængende og fremstiller det på 4-10 A4-sider. Måske fordi jeg er usikker på, om jeg kan. Insecurity is my drive.

Jeg er allerede gået i gang med at spekulere over, hvad jeg gerne vil skrive bachelor-projekt om. Jeg overvejere (meget løst) at lave en analyse af de diskurser der er til stede, når ligestilling bliver bragt op til diskussion. Jeg har studeret ligestilling overfladisk i forbindelse med mit sidste projekt, men også i almindelige iagttagelser og i diskussioner, synes der at være en hulens masse forskellige positioner i og på spil. Det er underligt at noget så simpelt som lighed, er så svært at opnå. Men samtidig er det også noget der går tæt på alle mennesker og noget, der har et historisk ophav, som jeg næppe tror at nogen kan sige sig upåvirket af. Det empiriske grundlag kunne meget vel være studerende på min egen alder og yngre, for de er børn af 60´er generationen, som har haft kvindekampen helt inde på livet og er vokset op, mens denne har udviklet sig i alle de retninger den har idag.

Noget andet jeg godt kunne tænke mig, er at lave en logbog mens jeg skriver projekt. Jeg forestiller mig det som en sideløbende (med projektet) beskrivelse af forskningsprocessen, der fremstiller springene frem og tilbage, ændringerne hist og fokusskift pist og dermed giver en mere reel fremstilling af selve processen. Dette er dels inspireret af forordet til Cathrine Egelands ph.d. afhandling "Men det har intet med kønnet at gøre" og dels af Bourdieus studie af sig selv som forsker (kan ikke huske hvad det hedder). Ville være super spændende, men sikkert også et stort arbejde. Måske ville det være en fordel?

Nå. Verden kalder. Adios.

/C.