Morgenkvalme
”Lige nu, i Paris, der gør designerne faktisk det at de går ind og tager babymos, og så supplerer de med piller, som er antirynkepiller, så på den måde er det i hver sin ende af skalaen.”
Det er Go’ Morgen Danmark, det er kvinde med et arsenal af pilleglas der i antal lang overgår det antal timer Stirre-Anders har undladt at blinke i hele sit liv, det er Jes Dorph, der ser ud som om han er ved at falde i søvn/har kvalme over at være nød til at spørge ind til de algepiller hun har medbragt ud over babymosen. Da hun ytrer ordene ”Nu har alger været omtalt så dårligt længe - hunde der er døde af dem og så videre - så tænkte jeg at jeg ville slå et slag for de GODE alger; faktisk var jeg på algekur hvor jeg i to dage bare drak igennem med alger” ser han ud som om han er på grænsen til katatoni. Og i det øjeblik undlader JEG at blinke det længste antal minutter i mit liv, jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at bremse den indgående mængde af uforståelige informationer.
Det er morgen-TV. Det er meningen af det skal peppe een op til en lang og anstrengende dag som menneske i det danske samfund. Jeg finder mig selv blivende mere og mere skeptisk og kritisk, sarkastiske bemærkninger flyver gennem luften, og hvis jeg ikke holder op med at de det skidt, får jeg flere rynker end jeg ville have haft på nuværende tildspunkt hvis jeg havde været fiskerkone i Esbjerg i 1890 med 10 døde børn bag mig og 15 levende, der alle havde hhv kolera og syfilis. Man siger at time takes its toll but not on the eyes, hvilket ikke kan passe i disse tider med morgen tv, for jeg er sikker på at jeg netop følte mit ene øje begå sympatidrab på det andet, hvorefter det bevidst trak alle øjenvipper på sin egen side ind, i håb om at blænde sig selv.
Nu venter jeg bare på at mine trommehinder spontant sprænger sig selv.
//C
Det er Go’ Morgen Danmark, det er kvinde med et arsenal af pilleglas der i antal lang overgår det antal timer Stirre-Anders har undladt at blinke i hele sit liv, det er Jes Dorph, der ser ud som om han er ved at falde i søvn/har kvalme over at være nød til at spørge ind til de algepiller hun har medbragt ud over babymosen. Da hun ytrer ordene ”Nu har alger været omtalt så dårligt længe - hunde der er døde af dem og så videre - så tænkte jeg at jeg ville slå et slag for de GODE alger; faktisk var jeg på algekur hvor jeg i to dage bare drak igennem med alger” ser han ud som om han er på grænsen til katatoni. Og i det øjeblik undlader JEG at blinke det længste antal minutter i mit liv, jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at bremse den indgående mængde af uforståelige informationer.
Det er morgen-TV. Det er meningen af det skal peppe een op til en lang og anstrengende dag som menneske i det danske samfund. Jeg finder mig selv blivende mere og mere skeptisk og kritisk, sarkastiske bemærkninger flyver gennem luften, og hvis jeg ikke holder op med at de det skidt, får jeg flere rynker end jeg ville have haft på nuværende tildspunkt hvis jeg havde været fiskerkone i Esbjerg i 1890 med 10 døde børn bag mig og 15 levende, der alle havde hhv kolera og syfilis. Man siger at time takes its toll but not on the eyes, hvilket ikke kan passe i disse tider med morgen tv, for jeg er sikker på at jeg netop følte mit ene øje begå sympatidrab på det andet, hvorefter det bevidst trak alle øjenvipper på sin egen side ind, i håb om at blænde sig selv.
Nu venter jeg bare på at mine trommehinder spontant sprænger sig selv.
//C
posted by Målene at 9:25 AM
0 comments
